Salgsstop af ladestikket Easee Home and Charge

Ladebokse af mærket Easee og modellerne Home og Charge må nu ikke længere sælges i Danmark.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser, at ladestiksfabrikanten Easee har stoppet salget af deres ladeprodukt Home and Charge i Danmark.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at Easee, som fabrikerer ladestik, har stoppet al salg af ladestikket Home and Charge hos alle distributører og installatører i Danmark . 

Styrelsen oplyser, at salgsstoppet skyldes mangler ved produktet. Der er altså ikke et direkte forbud mod salg.

I følge Sikkerhedsstyrelsen, så er der i Sverige forbud mod at sælge produktet, da de Svenske Myndigheder har konstateret, at Easee Home and Charge ikke er i overensstemmelse med de gældende produktstandarder.

Brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne oplyser, at der ikke er fundet grund til at indføre et forbud mod brug eller tilbagekalde allerede installerede opladere, da der ikke er umiddelbar fare forbundet med brug af Home and Charge, og ej heller er sket ulykker med ladestikkene.

Såfremt de danske myndigheder ændrer salgsstoppet til et salgsforbud i Danmark, vil de allerede etablerede ladere formentlig ikke blive påvirket.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på tlf. 40184884 eller mb@dbr.dk.