Rekordmange studenter er uden uddannelse – og rekordernes tid er næppe forbi

I følge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, så er der rekordmange studenter, som enten ikke er i uddannelse eller har færdiggjort en uddannelse. Og det er i følge erhvervsrådet en tendens, som vil fortsætte.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet en ny analyse, som viser, at der på ni år er blevet ca. 12.000 flere studenter under 30 år, der hverken er færdige eller i gang med en uddannelse fem år efter studentereksamen.

Det betyder, at tallet i dag er 27.000, og en fremskrivning viser, at tallet kan være 37.000 i 2028. Tendensen kan skabe en ny stor gruppe af unge ufaglærte, hvis studenterne ikke bliver hjulpet godt videre.

I følge analysen så kan udviklingen skyldes, at mange studenter enten udskyder studiestart eller aldrig kommer i gang med en videregående uddannelse. Formentlig fordi at arbejdsløsheden er lav, og studenterne derfor ikke er nødsaget til at uddanne sig. 

Det kan dog være et problem, at mange unge ikke uddanner sig og ender som ufaglærte.

Ufaglærte studenter: En ny tids ufaglærte

Ufaglærte har typisk svagere arbejdsmarkedstilknytning og en lavere løn end personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

De nye tal viser en bevægelse, hvor færre er klassisk ufaglærte, dvs. med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, og flere bliver ufaglærte med en studentereksamen.

Faktisk er gruppen af ufaglærte studenter i den 25-26-årige arbejdsstyrke næsten lige så stor som ufaglærte med grundskole som højest fuldførte uddannelse.

Herudover tjener gruppen af ufaglærte mindre per år end udlærte unge. I 2012 var den gennemsnitlige årlige indkomstforskel mellem ufaglærte studenter og faglærte ca. 40.000 kr., målt i 2023-priser. På 10 år er den forskel næsten fordoblet - til 76.000 kr. i 2022.

Fagligt svage studenter i større risiko for at blive ufaglærte

Den typiske ufaglærte student har markant lavere gymnasiekarakterer end de studenter, der læser videre. 

Karaktergennemsnittet for en ufaglært student fra årgang 2018 er 5,3 mod 7,2 for studenter, der enten er i gang med at videreuddanne sig eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Med andre ord er det altså de fagligt svage studenter, der i højere grad er i risiko for at ende som ufaglærte studenter. For årgang 2018 er det 29 pct. af de studenter, der havde under 4 i karaktergennemsnit, der hverken er i gang med eller har afsluttet uddannelse fem år efter, og 22 pct. af dem med et snit mellem 4 og 5. Det samme gælder kun 7 pct. af de studenter, der havde over 7 i snit.

Tallene indikerer, at de unge, der ikke oplever faglig succes i gymnasiet, også i lavere grad er motiverede til at læse videre bagefter.

Dansk Bilbrancheråds holdning

Analysen viser i følge Dansk Bilbrancheråd, at gymnasiet kan være en uddannelsesmæssig blindgyde for mange unge, hvor de enten mister motivationen for at uddanne sig eller bliver afsporet af et ufaglært job.

Den manglende uddannelse kan i værste fald give de unge en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet og en lavere løn, hvilket sætter dem i en sårbar position både økonomisk og personligt.

Dette er endnu en grund til, at det er vigtigt at fokusere på, at gymnasiet ikke er den rette vej for mange unge. Her kunne en erhvervsuddannelse formentligt have været en meget bedre løsning - både for samfundet og for den unge selv.

Af samme årsag arbejder Dansk Bilbrancheråd på, at indføre karakterkrav i gymnasiet med et karaktergennemsnit på mindst 7 til de gymnasiale uddannelser. Begyndende med 6 i en 2-årig periode, efterfulgt af 7 eller højere.

Dette vil kunne afhjælpe en del af problemet med, at rekordmange studenter er uden uddannelse samtidig med, at vi skriger på faglært arbejdskraft.

Læs analysen her eller vedhæftet.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk eller tlf. 40184884.