Registreringssyn igen lovlige - med tilbagevirkende kraft

 

Nu er registreringssynene igen lovlige - også dem foretaget fra 1. januar 2021 - og der må synes igen.

Visse registreringssyn, foretaget fra 1. januar 2021 og frem, har været ulovlige på grund af en fejl begået af Færdselsstyrelsen.

Nu har Folketinget hastebehandlet et lovforslag, der igen gør synene lovlige. Også dem der er foretaget fra 1. januar og frem. 

Det betyder også, at synshallerne fra fredag d. 26. november igen kan foretage registreringssyn.

De berørte køretøjer, der igen kan foretages syn på er i følge Færdselsstyrelsen:

"Nye to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler eller påhængskøretøjer dertil, traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr dertil, ibrugtagne og konstruktivt ændrede motorkøretøjer eller påhængskøretøjer dertil, samt ibrugtagne motorkøretøjer, to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr, der er importeret fra udlandet."

 

Henvendelse
Juridisk afdeling sidder klar til at bistå, hvis du har spørgsmål - kontakt advokat Jesper Juhlin på 2292 4399 eller juridisk chef Johanne Berner, 2241 5103.