Nyt om corona - Mundbind udfases fra mandag

Som led i en større genåbning end oprindelig planlagt vil der fra 14. juni 2021 ikke længere være krav om brug af mundbind eller visir en lang række steder.

Det gælder blandt andet i detailhandlen, herunder i bilforretninger, hvor kunder og medarbejdere altså ikke længere er forpligtet til at bære mundbind eller visir. De generelle forholdsregler om afstand, brug af håndsprit m.v. vil dog fortsat finde anvendelse, ligesom arealkravene opretholdes.

Også i de liberale serviceerhverv lempes kravene til brugen af coronapas og brugen af mundbind m.v. der forventes helt udfaset i september 2021. 

Genåbningen følger af, at smittetallene generelt er meget lave og at langt størstedelen af de sårbare grupper efterhånden har fået i hvert fald første vaccinations-stik. 

I Dansk Bilbrancheråd er vi glade for, at vi langt om længe kan få normaliseret tingenes tilstand lidt mere.