En ny trepartsaftale skal sikre flere lærepladser og et entydigt ansvar, hvor også skolerne pålægges et større ansvar for elevernes samlede uddannelsesforløb - dvs. også det, der foregår på værkstederne.
Aftalen indeholder – ud over en pulje på 500 mio. kr. – en række pejlemærker, hvor de væsentligste for bilbranchen er:
Derudover får de faglige udvalg pligt til at stille oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår til rådighed. Det er en nyskabelse af rang, idet skolerne ret kategorisk tidligere har afvist at ville rådgive herom – nu får de en pligt til det via de faglige udvalg, hvilket forhåbentlig kan nedbringe antallet af tvister og dyre udfald af løntjek hos fagforeningerne.
Ændringer af AUB-systemet.
Mest glædeligt er nok, at AUB-systemet forenkles, således at alle udgiftselementer erstattes af et ”elevtilskud”, der udbetales pr. årselev, hvis virksomhederne opfylder deres måltal. Beløbet tænkes betales for alle virksomhedens lærlinge, hvis måltallet er opfyldt. Det er endnu ikke afklaret, hvordan måltallet skal opgøres, men henset til, at ændringerne i AUB-systemet forventes at skulle gælde allerede fra 1. januar 2021, så får vi forhåbentlig snart klarhed herover.
Der vil også blive en forhøjelse af lønrefusionen under skoleophold på 7 % i 2021. Denne forhøjelse vil gælde for ordinære aftaler, restlære-aftale og ny mesterlære-aftaler.
Der afsættes også midler til at forhøje ydelsen til de elever, der er i skolepraktik, så forskellen mellem elevløn og skolepraktikydelse mindskes.
Korte aftaler afskaffes
Fra 1. januar 2022 vil det kun være muligt at indgå én kort aftale mellem samme virksomhed og lærling. Under ganske særlige omstændigheder, vil der kunne opnås tilladelse til en yderligere. Det må forventes, at der især vil blive givet tilladelse, hvis den anden aftale er en restaftale. Da uddannelserne til automontør hhv. personvognsmekaniker fortsat reelt set består af to selvstændige uddannelsesforløb, må det forventes, at det forsat – uden særlig tilladelse – vil kunne lade sig gøre at indgå to enkeltstående aftaler herom.
Hvad trepartsaftalen mangler...
En af de helt store udfordringer, Dansk Bilbrancheråds sekretariat oplever omkring lærlinge, er manglende fleksibilitet ved langvarige sygemeldinger fra elevens side. Da en elev altid får fuld løn under sygdom, uanset sygdommens længde – og reelt set uanset, om sygedagpengeretten bortfalder undervejs – så står enkelte lærepladser med en betydelig økonomisk byrde, når en lærling sygemeldes. Sygdom er ikke misligholdelse, og eftersom en lærling ikke kan opsiges, så kan virksomheden end ikke afbryde læreforholdet på grund af sygdom. I enkelte – grelle – tilfælde, når lærlingen sit sluttidspunkt i lærekontrakten uden at have tilegnet sig de praktiske kompentencer på værkstedet, som lærlingen burde – og spørgsmålet er så, om vikrsomheden har pligt til alligevel at skrive under på den afsluttende praktikerklæring. I de tilfælde, hvor lærlingen har ment sig rask nok til at deltage i skoleophold, men for syg til at være i praktik, giver det alvorlige udfordringer med lærlingen og Dansk Metal. Dansk Metals holdning er i disse tilfælde, at arbejdsgiver har pligt til at søge uddannelsesaftalen forlænget med fraværsperioden – men det er sjældent, at en sådan forlængelse vil få raskmeldt lærlingen.
Problemtikken er juridisk – for den bunder i, at der ikke er en opsigelsesadgang i erhvervsuddannelsesloven. Desværre indeholder trepartsaftalen ingen direkte intentioner om at ændre på dette, men en hvis optimisme kan spores i en enighed om at få afdækket barrierer og mulighed for større fleksibilitet omkring den enkelte uddannelse. Dansk Bilbrancheråd vil arbejde for at få et sådant moment med i den endelige lovgivningen, herunder via Uddannelsesudvalget i SMVdanmark.
For yderligere kontakt Johanne Berner Hansen på telefon 22 41 51 03