
Mange SMV’er betaler unødigt høje gebyrer, når kunderne betaler med kort. Med få skridt kan du sikre, at din virksomhed ikke betaler mere end nødvendigt.
Mange danske virksomheder betaler i dag langt mere end nødvendigt, når deres kunder betaler med kort. En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser, at forskellen mellem den dyreste og den billigste kortindløser kan være helt op til 40 procent.
For en virksomhed med en årlig kortomsætning på 10 millioner kroner svarer det til omkring 30.000 kroner om året. Penge, der i stedet kunne styrke virksomhedens drift og vækst.
Med få skridt kan du sikre, at din virksomhed ikke betaler mere end nødvendigt.
1. Kend dit kortmix
Det første skridt er at få overblik over dit såkaldte kortmix, altså hvor stor en andel af dine betalinger der sker med Dankort, Visa og Mastercard. Dankort er som regel billigst at indløse, mens internationale kort er dyrere. Hvis mange af dine kunder bruger Visa eller Mastercard, kan det hurtigt få dine samlede omkostninger til at stige.
2. Hvad består gebyret af?
Når en kunde betaler med kort, betaler du som virksomhed et kortindløsningsgebyr, som består af tre dele:
Kun indløsergebyret er til forhandling, da de to andre dele af det samlede kortindløsningsgebyr ikke er fastsat af kortindløseren.
3. Bed om gennemsigtige priser
Når du indhenter tilbud, bør du altid bede om ikke-grupperede priser (IC++-priser). Med IC++-priser får du et klart og detaljeret overblik over, hvordan gebyrerne fordeler sig på de enkelte kort og transaktioner. Det gør det langt lettere at sammenligne udbyderne og gennemskue, hvor du kan spare.
Læs hele undersøgelsen her
Læs spørgsmål og svar om kortindløsning