SMVdanmark samler aktører fra Danmark, Tyskland og Østrig for at styrke samarbejdet om erhvervsuddannelserne og international mobilitet.
I sidste uge summede Herning af faglig stolthed, da tusindvis af unge fra hele Europa mødtes til EuroSkills 2025. Konkurrencen er en hyldest til håndværk og faglig kunnen, men den er også en anledning til at se fremad: Hvordan kan endnu flere unge motiveres til at vælge en erhvervsuddannelse, og hvordan kan uddannelserne gøres mere internationale?
Netop de spørgsmål er baggrunden for, at SMVdanmark sammen med håndværksforeningerne ZDH fra Tyskland og WKÖ fra Østrig torsdag den 11. september samlede politikere, organisationer og erhvervsliv til en rundbordssamtale på det nye Håndværkskollegie i Herning. Her var fokus på fremtidens erhvervsuddannelser og ikke mindst, hvordan flere unge kan få muligheden for at tage en del af deres uddannelse i udlandet.
”Når flere unge får muligheden for at tage en del af deres uddannelse i et andet EU-land, skaber vi både stærkere faglige kompetencer, større forståelse på tværs af grænser og et mere konkurrencedygtigt Europa,” siger Josef Herk, formand for WKÖ Steiermark.
For SMVdanmarks formand, Niels Techen, er der heller ingen tvivl om vigtigheden af udveksling og international mobilitet:
”For de små og mellemstore virksomheder er international mobilitet ikke bare en politisk ambition, men en forudsætning for at kunne tiltrække og udvikle den arbejdskraft, vi har brug for.”
Han uddyber:
”Når en lærling kommer hjem fra et ophold i Tyskland eller Østrig, vender de tilbage med nye kompetencer, som styrker både virksomheden og Danmark. Derfor er jeg meget glad for, at vi i dag sender et klart signal om, at vi vil mere international mobilitet.”
Mødet tog afsæt i EU’s mål om, at mindst 12 procent af alle erhvervsskoleelever i fremtiden skal på udveksling som en del af deres uddannelse. Et ambitiøst mål, som kræver konkrete handlinger, understreger Jörg Dittrich, formand for ZDH:
”Hvis vi skal nå EU’s mål om, at mindst 12 procent af alle erhvervsskoleelever får et ophold i udlandet, kræver det handling nu. For de unge giver international mobilitet både faglig styrke og interkulturel forståelse, og for virksomhederne giver det adgang til nye metoder og ideer.”
I Danmark er der kommet politisk fokus på at skabe bedre rammer for udlandsophold, og venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, fremhæver, at regeringen allerede har taget vigtige skridt:
”Vi har styrket erhvervsuddannelser i grænselandet, så skoler i Sydjylland kan udbyde danske uddannelser på tysk eller engelsk, koordinere udlandsophold og give unge internationale erfaringer,” siger hun og pointerer, at dagen i Herning er et vigtigt skridt i at styrke samarbejdet på tværs af grænser.
At mødet netop fandt sted på det nye Håndværkskollegie i Herning er ikke tilfældigt. Kollegiet, der officielt åbner den 1. oktober, skal ikke blot give unge et sted at bo, men også styrke fællesskabet blandt håndværkselever og skabe et miljø, hvor faglig stolthed og læring går hånd i hånd.
Niels Techen ser kollegiet som et billede på, hvordan Danmark kan bidrage til den fælles europæiske indsats:
“Vi kan lære meget af vores tyske og østrigske venner, især når det gælder koblingen mellem skole og virksomhed. Men de kan også lære af os. Håndværkskollegiet viser, hvordan vi kan skabe rammer, der styrker stoltheden ved håndværk og gavner både unge og virksomheder i hele Europa.”
Rundbordssamtalen var også en optakt til et vigtigt politisk skridt. Dagen efter mødet underskrev børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye den såkaldte Herning-erklæring, som skal sætte retningen for det europæiske samarbejde om erhvervsuddannelse i perioden 2026–2030.
Herning-erklæringen forpligter landene til at gøre erhvervsuddannelser mere attraktive, styrke kvaliteten af lærlingeuddannelserne og ikke mindst sikre, at flere unge får muligheden for at komme til udlandet.