Sidste år blev der givet næsten lige så mange arbejdstilladelser til mennesker, der kom fra et land uden for EU, som der blev givet til EU-borgere. Det er et nybrud, for traditionelt har danske virksomheder tiltrukket markant flere EU-borgere end ikke-EU-borgere. Udviklingen er positiv og viser, at der er potentiale i at gøre det nemt og smidigt for folk fra fx USA, Indien og Storbritannien at komme til landet, mener SMVdanmark.
Danmark er et populært land for udlændinge at arbejde i. Sidste år blev der givet nye arbejdstilladelser til godt 50.000 udlændinge, hvilket er rekord. Men hvor det tidligere primært var EU-borgere, der kom til landet for at arbejde, var det i næsten lige så høj grad personer uden for EU, der fik arbejdstilladelse. Næsten halvdelen af de 50.000 tilladelser blev givet til folk, der ankom fra fx USA og Indien. Kun godt 2.000 arbejdstilladelser skilte de to grupper.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Signe Bøgevald Hansen, konsulent i SMVdanmark, ser meget positivt på udviklingen.
”Det er enormt glædeligt med så markant en stigning i antallet af udlændinge, der får opholdstilladelse til at arbejde i Danmark, og også at så mange nu kommer fra lande uden for EU. Det er et nybrud, og det vidner om store muligheder for at øge rekrutteringen fra lande udenfor EU yderligere,” siger hun.
Sammenlignet med 2021 steg antallet af arbejdstilladelser i 2022 til ikke-EU-borgere med 46 pct. Til EU-borgere var stigningen kun 14 pct.
”Det betyder, at der i 2022 blev givet opholdstilladelser til knap 25.000 personer fra fx Indien, Storbritannien og USA, der kommer for at bistå danske virksomheder og betale dansk skat. Det er en fantastisk god nyhed for de små og mellemstore virksomheder, der har god brug for arbejdskraften. Samtidigt har vi heldigvis stadigt mange EU-borgere, især fra Rumænien, Polen og Italien, der synes, Danmark er et godt land at arbejde i,” siger hun.
Hun mener, at når Folketinget tirsdag d. 21. februar behandler et lovforslag, der skal sænke beløbsgrænsen for, hvad man som ikke-EU-borger skal tjene for at kunne komme hertil og arbejde, så bliver det nemmere at udnytte det kæmpe potentiale, der ligger i at kunne rekruttere arbejdskraft udenfor EU.
”Beløbsgrænse-ordningen var tidligere den mest benyttede ordning, hvis man kom fra et ikke-EU-land, men den har mistet betydning, fordi den stiller høje krav. En lavere beløbsgrænse vil kunne hjælpe markant til at få flere til landet,” siger hun.
Læs hele analysen her.