
Testamentet er blevet et langt større samtaleemne blandt unge voksne. Her får du chancen for at møde nogle af Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartner Repliks kunder.
Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartner Replik, der er en juridisk rådgivningsvirksomhed, har interviewet to af deres kunder fra det yngre segment. Du kan møde 26-årige Caroline Jacobsen og 30-årige Philip Andersen, der fortæller om, hvorfor testamentet fylder meget mere i deres samtaler, og hvorfor de i den alder har valgt at oprette det.
Myten om, at det kun er ældre mennesker, der opretter testamente, lever måske stadigvæk, men det er langt fra korrekt. Der oprettes rekordmange testamenter i disse dage, og de unge voksne bidrager stærkt til den statistik.
”Min kæreste og jeg har besluttet at oprette et testamente, fordi vi står over for et nyt kapitel i vores liv, som kræver at vi tager stilling til nogle ting, vi ellers ikke ville have gjort. I vores situation, hvor vi ikke er gift, er det vigtigt at sikre hinanden juridisk, så vi kan beskytte hinanden og vores barn økonomisk og praktisk, hvis noget skulle ske”, lyder det blandt andet fra Caroline Jacobsen, der netop er blevet mor i marts.
”Som ung voksen vil jeg gerne tage ansvar for min fremtid og skabe en solid plan for, hvordan mine ønsker bliver opfyldt. Jeg mener, at det er vigtigt at tænke over disse ting tidligt og ikke vente til senere i livet”, fortæller Philip Andersen, der er én af de mange, der oprettede sit testamente i år.
Replik anbefaler, at man i forbindelse med testamente tager en snak med en uddannet og specialiseret jurist. Dem finder du et helt hold af hos Replik.
Du kan altid kontakte Replik for en gratis og uforpligtende samtale, så du kan få det rette grundlag til at vurdere, om testamentet passer til præcis din livssituation.
Replik er en af Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartner, og du får rabat ved at anvende dem, hvis du vil oprette juridiske dokumenter.