Nyt fra Motorstyrelsen - Motorstyrelsen sender nye tilslutningsaftaler til virksomhedernes e-Boks

Motorstyrelsen er i gang med at opdatere tilslutningsaftaler til Motorregistret, og de sender de nye tilslutningsaftaler til virksomhedernes e-Boks. Arbejdet med at justere aftalerne foregår frem mod efteråret.

Har din virksomhed en tilslutningsaftale til Motorregistret, bør du derfor tjekke virksomhedens e-Boks.

Virksomhederne har 21 dage til at underskrive de nye tilslutningsaftaler og returnere dem til Motorstyrelsen. Derfor er det en god idé løbende at tjekke din virksomheds e-Boks, hvis virksomheden fortsat skal have adgang til Motorregistret.

Tilslutningsaftalerne skal opdateres i forhold til EU-reglerne om beskyttelse af personoplysninger (GDPR-reglerne), så det fremgår tydeligt, hvilke krav virksomheden skal opfylde for at få adgang til Motorregistret, og hvad adgangen til Motorregistret må anvendes til.

Du kan læse mere om de nye tilslutningsaftaler på skat.dk.

For yderligere kontakt Jesper Juhlin på telefon 22 92 43 99