Dansk Bilbrancheråd deltog i Motorkontaktudvalgets møde d. 6. juni 2023. Her gengives det vigtigste fra mødet.
Dansk Bilbrancheråd er fast deltager i Motorstyrelsens Motorkontaktudvalg, hvor branchen og Motorstyrelsen mødes for at drøfte forhold af relevans for branchen.
På det seneste møde i Motorkontaktudvalget informerede Motorstyrelsens blandt andet om deres driftsstatus og den nyeste jura.
Motorstyrelsen har den seneste tid sendt breve til ejere af visse køretøjer. Brevene oplyser om, at køretøjet mangler NEDC2 eller WLTP-norm. Da brevene fra Motorstyrelsen netop skabte stor forvirring, blev udsendelsen af brevene stoppet med henblik på at gøre dem mere forståelige. Motorstyrelsen opdaterede brevene, så de var mere forståelige.
Motorstyrelsen orienterede om, at de breve, der er udsendt på nuværende tidspunkt, kun vedrører datarettelser i Motorregistret. Der vil komme særskilte brev til forhandleren, når Motorstyrelsen dertil, der vil indeholde et forslag til afgørelse. Dette sker på baggrund af, hvilken betydning ændringerne i målenorm har haft. Forhandleren vil kunne gøre indsigelse, hvis forhandleren er uenig i forslaget til afgørelse.
Motorstyrelsen oplyste, at behandlingstider - ved værdifastsættelse af køretøjer ved import og eksport - er kortere end tilfældet var i januar 2022.
Motorstyrelsen oplyste samtidig, at gennemløbstiden på bindende svar i øjeblikket er på 69 dage. Motorstyrelsens ambition er en markant lavere gennemløbstid end den nuværende.
På Motorkontaktudvalgsmødet i november 2022 orienterede Motorstyrelsen om, at den i samarbejde med branchen havde aftalt rammer og dokumentationskrav for nedsættelse af mindstebeskatningspris på motorcykler. Motorstyrelsen har de seneste år skærpet kontrollen med afgiftsberigtigelse af motorcykler. Det betyder blandt andet, at færre importører får tilladelse til at betale afgift af en lavere pris end lovens mindstebeskatningspris.
Dette ses ligeledes ved, at Motorstyrelsen, på nuværende tidspunkt, ikke har fået en eneste anmodning om nedsættelse af mindstebeskatningspris for 2023.
Har du spørgsmål om Motorkontaktudvalget eller kommentarer så kontakt Dansk Bilbrancheråds repræsentant i Motorkontaktudvalget, Rasmus Hjelmer Hansen på tlf. 22924399.