Nyt Design til Autotaks/FORSI og fjernelse af links

 

Forsikring & Pension har ændret designet på login-siden til beregningssystemet Autotaks/FORSI. Samtidig har de fjernet brugbare links/genveje.

Når brugere af Autotaks/FORSI skal logge på beregningssystemet, skal de vænne sig til et nyt design. Men det er ikke den eneste ændring.

Sammen med design-ændringen har Forsikring & Pension også valgt at fjerne link/genveje til de undersider, som brugerne af systemet kan have brug for at slå op i, når de skal lave deres beregninger.

At designet ændres kan branchen leve med. Men det virker besynderligt at fjerne genveje til brugermanualer, der gennem årene er udviklet på tværs af branchen, forsikringsselskaber, lakerer og karrosseriværksteder.

Ny direktør ønsker mere åbenhed

For en lille måned siden kunne branchen i blandt andet Motormagasinet læse, at der var kommet ny direktør for Autotaks/FORSI som proklamerede, at han ønskede mere åbenhed og dialog omkring brugen af Autotaks/FORSI-systemet.

Når Forsikring & Pension, bare 1 måned efter en ny direktør er indsat, så vælger at fjerne vigtige genveje og links, så er branchen nødt til at spørge sig selv om, hvor meget åbenhed der egentligt ønskes?

For mere information, så kontakt specialist i Autotaks/FORSI Teknisk konsulent Finn Larsen på tlf. 51309369 eller på fl@dbr.dk.