Regeringen vil genoprette erhvervsskolernes økonomi, hvilket er længe ventet.
Det er gode takter, der er kommet ud af regeringen og socialdemokraternes finanslovsudspil, som blev præsenteret på det netop afholdte sommergruppemøde.
Specielt det længe ventede løft til erhvervsskolernes økonomi, som vi i branchen og det faglærte Danmark har råbt og skreget efter i årevis, er værd at glæde sig over.
Konkret, så ønsker regeringen at tilføre erhvervsskolerne 900 mio. kr. over de kommende år, samt gøre det lettere for erhvervsuddannede at læse videre.
Det er fantastisk gode nyheder! Vi har i Dansk Bilbrancheråd sammen med mange andre branche-aktører kæmpet længe for at regeringen skulle få øjnene op for de meget store økonomiske udfordringer, som erhvervsskolerne står overfor på grund af mange års nedskæringer og spareøvelser. Erhvervsskolerne er trængte, og de har behov for et massivt kvalitetsløft, hvilket også et lærlingeoprøret os opmærksomme på i 2022. Meget lidt er sket de seneste mange år, ja faktisk er økonomien kun blevet gradvist ringere, fordi det faldende optag betyder færre taxameterpenge, udtaler Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Thelander Hultgren, og fortsætter;
Men nu sker der endelig noget, og denne gang er det ikke de beskedne beløb, som vi i de seneste år har set fra folketingets side. Nu er der tale om godt og vel en milliard. Netop det beløb, som vi har kæmpet for, at erhvervsskolerne - som minimum - skulle have. Det er overordentligt glædeligt og positivt. Nu vil vi følge nøje med i, at dette finanslovsudspil også bliver gennemført nogenlunde i denne fremlagte form”.
Udover den øgede økonomi til erhvervsskolerne, så ønsker regeringen også at gøre uddannelsesvejen for de erhvervsuddannede nemmere, hvis de vil læse videre.
Dette skal ske ved at svendebrevet giver adgang, på linje med studentereksamen, til en række relevante uddannelser. Hvis en mekaniker fx ønsker at læse videre til maskinmester, hvilket i dag ikke er muligt uden ekstra opkvalificering, så skal en mekaniker kunne dette i fremtiden. Det er et rigtig godt forslag, idet den nuværende situation lukker alt for mange døre og signalerer, at det er lavere status at vælge en erhvervsuddannelse.
Dansk Bilbrancheråd er meget tilfredse med udspillet til den kommende finanslov, hvor erhvervsuddannelserne endeligt og med rette prioriteres.
Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Hultgren på lht@dbr.dk eller tlf. 30200848.