Den 28. maj, blev der indgået en helt ekstraordinært aftale, der skal sikre lærepladserne i Danmark.
Kort fortalt, så får du som læreplads 75% i løntilskud for dine lærlinge i perioden 1. maj 2020 til 31. december 2020. Ordningen gælder alle eksisterende uddannelsesaftaler.
Indgår du en lærekontrakt efter 1. maj 2020 får du 90% i løntilskud i perioden. Hvis lærekontrakten er kort, dvs. mindre end (mindst) til montør-eksamen, så er tilskuddet på 45 %.
Bemærk! Så snart der findes viden om, hvordan der søges om disse løntilskud, så viderebringer Dansk Bilbrancheråd disse informationer til jer medlemmer, men denne viden eksisterer endnu ikke,
Derudover får du forøget din refusion med 20 % for skoleophold, så du her bliver dækket for mere end 100% af den reelle lønudgift.
Samtidig er uddelingen af de såkaldte AUB-dummebøder midlertidigt sat ud af kraft. Disse 'dummebøder' blev givet til virksomheder, som havde størrelsen til at tage lærlinge, men ikke gjorde det.
Trepartsaftale: Over fem mia. kr. skal holde hånden under lærlinge, elever og virksomheder
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at bruge 5,4 mia. kr. på at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder gennem midler fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Det skal ses i lyset af, at den aktuelle økonomiske situation fortsat udgør en stor udfordring for danske arbejdsgivere, hvilket risikerer at gå hårdt ud over elever og lærlinge, der er i lære som en del af deres erhvervsuddannelse.
Lærlingeaftale er en rose (næsten) uden torne
Trepartsaftalen på lærlinge-området er en imødekommelse af alle SMVdanmarks ønsker til at sikre, at vi får flere faglærte i fremtiden. Kun forskelsbehandlingen mellem dem, der havde lærlinge før og efter 1. maj skurrer.
Har du spørgsmål så ring eller skriv til en af følgende:
Dansk Bilbrancheråds juridiske chef Johanne Berner. Mobil; 22 41 51 03 - mail; jbh@dbr.dk
Advokat Jesper Juhlin. Mobil; 22 92 43 99; mail jsj@dbr.dk
Advokat Lars Ellegaard. Mobil 20 45 16 33; mail lej@dbr.dk