Motorstyrelsen er efterkommet Dansk Bilbrancheråds ønske om et skema over nummerpladeoperatørernes opgaver

Dansk Bilbrancheråd opfordrede på et møde med Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen i september 2025 til, at Motorstyrelsen udarbejdede et skema, hvoraf det tydeligt fremgår, om det er tilladt at kræve betaling for den enkelte opgavetype. Dette har Motorstyrelsen nu efterkommet.

Dansk Bilbrancheråd har efter lukningen af motorekspeditionerne haft stort fokus på at sikre, at nummerpladeoperatørerne får bedre mulighed for at få betaling for de opgaver, de fremadrettet skal udføre.

Det vil kræve en lovændring, hvis det skal være muligt at opkræve gebyrer for alle opgavetyper, hvilket Dansk Bilbrancheråd fortsat imødeser.

Et skridt på vejen er imidlertid, at der er klarhed over, hvilke opgaver nummerpladeoperatørerne må kræve betaling for. Samtidig sikrer denne klarhed, at borgerne ikke bliver mødt af ulovlige gebyrer.

Dansk Bilbrancheråd lagde pres på Motorstyrelsen

Dansk Bilbrancheråds sekretariat afholdt dialogmøde med Motorstyrelsen i begyndelsen af september 2025, hvor Dansk Bilbrancheråd kraftigt opfordrede Motorstyrelsen til at udarbejdede et skema, hvoraf det tydeligt fremgår, om det er tilladt at kræve betaling for den enkelte opgavetype.

Motorstyrelsens har i denne uge offentliggjort dette skema, der kan findes her: Hvilke opgaver må en nummerpladeoperatør tage betaling for?

I Dansk Bilbrancheråd er vi tilfredse med, at Motorstyrelsen er efterkomme ønsket, som vi fremlagde til dialogmødet i september, udtaler adm. direktør Erik S. Rasmussen, og fortsætter;

Det er viser, at når Dansk Bilbrancheråd fortæller om medlemmernes udfordringer forårsaget af uforståelige regler og herefter giver konkrete løsningsforslag, så bliver der lyttet, hvilket vi kun kan være tilfredse med. 

Arbejder slutter dog ikke her og Dansk Bilbrancheråd fortsætter med at presse på for at sikre, at nummerpladeoperatørerne får bedre mulighed for at få betaling for de opgaver, de udfører.

Henvendelse

Har du spørgsmål om Motorkontaktudvalget eller kommentarer, kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds repræsentant i Motorkontaktudvalget, Rasmus Hjelmer Hansen på tlf. 22 92 43 99.