Motorregistret tillader flere målenormer på et køretøj

Motorstyrelsen oplyser, at motorregistret pr. 25. januar 2023 tillader, at der registreres flere målenormer på et køretøj. Det betyder, at det bliver muligt at registrere brændstofforbrug og CO2-udledning efter målenormen WLTP på køretøjer, der er oprettet med målenormen NEDC2.

Motorstyrelsen har d. 25. januar 2023 frigivet et release af Motorregistret, der tillader flere målenormer på et køretøj.

Inden releasen var det kun muligt at registrere brændstofforbrug og CO2-udledning efter én målenorm. Opdateringen har betydet, at registrere oplysninger efter målenormen NEDC2 og målenormen WLTP på køretøjer, der er oprettet med målenormen NEDC2.

Målenormen har betydning for registreringsafgift og periodisk afgift

For køretøjer, der er oprettet med målenormen NEDC2, var der behov for at kunne registrere efter målenormen WLTP. Det skyldes, at Folketinget i februar 2021 vedtog lov nr. 203 af 13. februar 2021 om nye bilafgifter, der skulle gennemføre dele af en politisk aftale om grøn omstilling af vejtransporten.

Ifølge loven skulle beregninger af registreringsafgift, som blev foretaget efter 18. december 2020 på køretøjer, der er oprettet med målenormen NEDC2, baseres på WLTP-tal. Opkrævning af periodisk afgift vil fortsat ske fra NEDC2-tal.

Synsteder og Motorstyrelsen har mulighed for at tilføje WLTP-tal til køretøjer oprettet med NEDC2-tal

Synssteder har nu mulighed for at tilføje oplysninger om brændstofforbrug og CO2-udledning efter målenormen WLTP til køretøjer, der er registreret med målenorm NEDC2.

Motorstyrelsen har også denne mulighed. Styrelsen kan gøre dette på baggrund af dataudtræk fra bl.a. De Danske Bilimportører.

Korrekte omberegninger

Motorregistret var først den 1. juni 2021 var opdateret til at håndtere de nye afgifter som følge af lov 203 af 13. februar 2021. Der var derfor en række køretøjer, der har fået beregnet registreringsafgift ud fra NEDC2-oplysninger. Motorstyrelsen kan nu gennemføre omberegninger af registreringsafgift og eventuelt genberegninger af periodiske afgifter.

Motorstyrelsen vil kontakte ejere/bruger af køretøjer, før der gennemføres en eventuel regulering af registreringsafgift og/eller periodiske afgifter.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer så kontakt Dansk Bilbrancheråds repræsentant i Motorkontaktudvalget, Rasmus Saaby Hansen på tlf. 22924399.