Motorstyrelsen har besluttet, at de fire motorekspeditioner lukker fra d. 1. juli 2025. Lukningen skyldes regeringens mål om at reducere antallet af ansatte i staten. Lukningen vil føre til opgaver for nummerpladeoperatørerne.
Motorstyrelsen lukker de fire motorekspeditioner i Høje Taastrup, Odense, Aarhus og Aalborg fra den 1. juli 2025.
Lukningen sker for at opfylde regeringens mål om at reducere antallet af ansatte i staten med 1.000. Lukningen bidrager med 14 årsværk.
Motorstyrelsen har varslet, at den vil videreudvikle de nuværende digitale løsninger, og udarbejde nye digitale løsning, der skal sikre, at motorstyrelsen fortsat kan håndtere de opgaver, der har været håndteret af motorekspeditionerne.
Dansk Bilbrancheråd vil oplyse om disse løsninger, når disse foreligger.
Motorstyrelsen forventer, at motorekspeditionernes opgaver, med registrering af køretøjer samt udlevering af nummerplader og prøvemærker, fremover skal varetages af nummerpladeoperatører.
Dansk Bilbrancheråd vil være i dialog med Motorstyrelsen om nummerpladeoperatørernes fremtidige rolle, herunder hvilke opgaver, der fremover kan løses af disse.
Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt motorkontaktudvalgsmedlem Rasmus Hjelmer Hansen på tlf. rsh@dbr.dk eller tlf.2292439