Se her hvilke biler, der var de mest søgte på Bilbasen i februar 2022 inden for 8 kategorier.
I februar var den mest søgte mikrobil en Volkswagen Up!, mest søgte mini var en Volkswagen Polo, Tesla Model 3 var den mest søgte mellem-klassebil, den mest populære firmabil (inkl. stor fimaklasse) var en Mercedes C-klasse, mens Ford Kuga var den populæreste SUV, VW Touran var den mest populære MPV og for plug-in-hybridernes vedkomne var det Ford Kuga, der løb med opmærksomheden mens Tesla Model 3 også var den mest søgte elbil.
Der var ingen ændringer i de enkelte toplister over de mest søgte biler i februar i forhold til januar.
Til gengæld fortsætter elbilerne overordnet opad listen over de mest søgte i et generelt perspektiv.
Tesla Model 3 er fortsat den mest søgte i det hele taget. Sorterer man i forhold til modelgenerationer, så er VW Up hoppet syv pladser frem, og er tæt på at overhale Mercedes C-klasse, som den mest søgte blandt de diesel- og benzindrevne modeller.