Husk at kunder hos et Dansk Bilbrancheråds-værksted har mulighed for at købe en Mekanisk Garantiforsikring, hvis bilen opfylder kravene.
Når kunden tegner forsikringen, er et af kravene, at bilen skal serviceres og vedligeholdes efter fabrikantens anvisning. Og her er der stor sandsynlighed for, at kunden vil benytte værstedet, som solgte forsikringen.
Det er yderligere et krav, at kunden benytter et Dansk Bilbrancheråds-værksted til reparation, hvis bilen er ude for et mekanisk svigt. Igen er der stor sandsynlighed for, at det bliver på dét medlemsværksted, som solgte forsikringen.
Hvis du sælger en brugt bil med udløbet fabriksgaranti, så kan det også være en god ide, samtidig at sælge en Mekanisk Garantiforsikring. For med den nye købelovs ændrede varighed på formodningsreglen (fra 6 til 12 måneder), så kan forsikringen også i visse tilfælde dække en del af værkstedets/brugtvognsforhandlerens udgifter, hvis kundens erhvervede brugte bil går i stykker inden for den nye frist på 12 måneder efter købet.
Her kan du læse mere om Mekanisk Garantiforsikring | Dansk Bilbrancheråd (dbr.dk)
" Køb dig til en slags udvidet garanti med Mekanisk Garantiforsikring
Er du nervøs for uventede og store udgifter på din bil - så kan du forsikre dig med en mekanisk garantiforsikring.
Der findes en forsikring, der beskytter bilejere mod uventede store udgifter til reparation af bilens mekaniske dele - man kan se forsikringen som en slag udvidet garanti. Forsikringen hedder Mekanisk Garantiforsikring og kan tegnes hos et værksted, der er medlem af Dansk Bilbrancheråd.
Det, man forsikrer sig imod, er udgifter med op til 30.000 kr om året til motor, gearkassen, differentialereparationer og i nogle tilfælde også elektriske dele, mens almindelig vedligeholdelse og slitage ikke er dækket. Reparationer på fx svigtende motordele og gearkasser kan let løbe op i store beløb, og derfor kan det være en god løsning at investere i en forsikring mod mekaniske problemer.
Dansk Bilbrancheråds Mekaniske Garantiforsikring kan tegnes for alle privatbiler eller firmabiler på hvide plader med færre end 290 hk og til under 1 million kr i nypris, der er under ti år gamle og har kørt under 180.000 km på tegningstidspunktet.
Forsikringen kan tegnes for et eller to år ad gangen til henholdsvis dkr. 1995,00 og dkr. 3995,00, og har som krav, at bilen bliver serviceret og vedligeholdt efter fabrikkens forskrifter, og at en reparation af dele, der er dækket af forsikringen, udføres på et medlemsværksted af Dansk Bilbrancheråd.
Forsikringen er en fordel for dig, der har en bil, hvor fabriksgarantien er udløbet, da man kan se Mekanisk Skadesgaranti som en slag udvidet garanti på bilen. Specielt når man køber en brugt bil, så kan det være rart at sikre sig med en Mekanisk Garantiforsikring op til de fulde to år, som forsikringen kan tegnes for ad gangen.
Ring for at høre nærmere om yderlige vilkår, selvrisiko og udvidet dækning for yngre biler end 7 år. mv., så du kan sikre dig bedst muligt mod uforudsete store udgifter på din bils mekaniske dele."
Vil du læse mere om Mekanisk Garantiforsikring, så se brochuren her: 8757-3_brochure_februar_2020.pdf
Vil du vide mere, så kontakt administrationschef Per Nielsen pbn@dbr.dk, tlf. 40640510