Medaljeoverrækkelse i Håndværkerforeningen København 2023

Fra venstre mod højre Oldermand Henrik Pedersen, Rasmus Rosenlund Bømervang, Christian Erikstrup, Mads Rosbak og viceoldermand Bo K. Krogså

Tre nyuddannede personvognsmekanikere fik hver overrakt en sølvmedalje til Håndværkerforeningen Københavns traditionsrige Medaljeoverrækkelse på Københavns Rådhus.

Ved den årlige og meget traditionsrige Medaljeoverrækkelse i Håndværkerforeningen København på Københavns Rådhus i maj 2023 blev tre personvognsmekanikere hyldet for deres dygtighed.

Sølvmedaljen er den højeste udmærkelse, som man kan få tildelt, og medaljeoverrækkelsen overværes af blandt andet Hendes Majestæt Dronningen samt Københavns Automekaniker Laugs oldermand Henrik Pedersen og viceoldermand Bo K. Krogså.

Sølvmedalje-modtagerne i 2023 var

  • Christian Erikstrup, St. Magleby Autoværksted, TEC, personvognsmekaniker.
  • Rasmus Rosenlund Bømervang, Molges Biler, TEC, personvognsmekaniker.
  • Mads Rosbak, Automester Gentofte/Dansk Auto og EL ApS, TEC, personvognsmekaniker.

Ud over de velfortjente sølvmedaljer, modtog alle tre et legat fra Københavns Automekaniker Laug på kr. 10.000,-.

Det er Københavns Automekaniker Laug, som indstiller til medalje sølv eller bronze.

Følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til en medalje:

  • Overstået svendeprøve med karakteren 12
  • Svendeprøve overstået senere end 3-2022
  • Har gjort noget ud over det sædvanlige i sin læretid
  • En positiv udtagelse fra lærestedet
  • En positiv udtagelse fra Teknisk skole
  • Lærerstedet skal være medlem hos KAL

Et stort tillykke fra Dansk Bilbrancheråd til de tre medaljemodtagere.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen mb@dbr.dk eller tlf. 40184884.