Kom til frokost til DM i Skills 2024!

Til DM i Skills 2023 tiltrak Tun Din Fremtid-raceren og mekanikerholdet stor opmærksomhed.

Kom og besøg Tun Din Fremtids stand til DM i Skills 2024 d. 18. - 20. april i Roskilde - Dansk Bilbrancheråd byder på frokost fredag og lørdag.

I midten af april summer Roskilde af energi og spænding, når lærlinge og elever fra erhvervsuddannelserne dyster om at blive Danmarks bedste inden for hvert sit fag til DM i Skills. 

Har du mulighed for at tage forbi, så kom og se det stortanlagte arrangement og Tun Din Fremtids stand, som skal tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne og mekanikerfaget.

Dansk Bilbrancheråd giver frokost fredag og lørdag ved forudgående tilmelding til medlemmer med familier (tilmelding til mb@dbr.dk). Vi mødes klokken 12 på Tun Din Fremtid-standen og går samlet til Food & Lounge-området, hvor vi sammen spiser en hyggelig frokost.

Tun Din Fremtid har en stand på DM i Skills

Igen i år har Tun Din Fremtid-kampagnen en stand, hvor en af kampagnens racerbiler står som blikfang.

Her står mekanikerlærlinge og rollemodeller fra Touringcar Academy - Tun Din Fremtid klar på standen til at snakke med de unge og inspirere dem til at uddanne sig til mekaniker.

Sidste år var standen en kæmpe succes med rigtig mange unge, der kom og hørte om mekaniker-faget, og vi forventer samme succes i år. Så kom og hils på og se, hvordan Dansk Bilbrancheråd kæmper kampen for flere mekanikere.

Sted:

DM i Skills 2024 finder sted på Roskilde Dyrskueplads, Darupvej 19, 4000 Roskilde d. 18. - 20. april. Der er gratis adgang alle dage!

Program: 

Åbningsceremoni: Onsdag d. 17 april kl. 19 - 20:15 i Sceneteltet 

Torsdag: kl. 8 - 17

Fredag: kl. 8 - 17 

Lørdag: kl. 8 - 14

Afslutningsceremoni: Lørdag d. 20 kl. 14 - 15:30 i Sceneteltet

Medlems-lærlinge til DM i Skills 2024:

I alt deltager 7 lærlinge ansat på vores medlemsværksteder til DM i Skills:

  • Personvognsmekaniker Benjamin Thorgaard Andersen, ZBC, Sørby Autocenter
  • Personvognsmekaniker Daniel André Pedersen, Campus Bornholm, Nordbornholms Auto
  • Personvognsmekaniker Magnus Skov Nielsen, TECHCOLLEGE, This Auto´ Vrå
  • Personvognsmekaniker Silas Henningsen, HANSENBERG, Grønnebæk Auto ApS
  • Autolakerer Zina Cecilie Magnussen, College360, Erling Høi-Nielsen
  • Lastvognsmekaniker Tobias Kjærgaard Madsen, TECHCOLLEGE, MAN Nordjylland A/S
  • Lastvognsmekaniker Niels-Peter Munk Landkildehus, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Scangaard v/Thomas Søgaard

Henvendelse og tilmelding til frokost

Kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen angående tilmelding til frokost på mail: mb@dbr.dk eller tlf. 40184884 senest torsdag d. 11. april.

Kontakt lærlingekonsulent Lucas Hultgren vedr. alle andre spørgsmål på email: lht@dbr.dk eller tlf. 30200848.