Advokat Johanne Berner Hansen er pr. 1. august 2023 udnævnt til vicedirektør hos Dansk Bilbrancheråd.
Dansk Bilbrancheråd har gennem de senere år været under stor udvikling og forandring. Især medlemstallet er øget væsentligt til over 2000 medlemsvirksomheder, ligesom rådets juridiske afdeling, har haft kraftigt vokseværk; og det er til støtte for den fortsatte fremdrift og udvikling, at den nyudnævnte vicedirektør skal gøre sig gældende.
Johanne Berner Hansen har været ansat i Dansk Bilbrancheråd siden 2012 som juridisk chef, administrator for DBR Arbejdsgiverforening, sekretariatsleder for Køretøjsopbyggerne under Dansk Bilbrancheråd samt ansvarlig for kontakten til organisationens europæiske samarbejdspartnere og EU relaterede opgaver.
Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt vicedirektør Johanne Berner Hansen på tlf. 22415103 eller mail; jbh@dbr.dk eller adm.direktør Erik S. Rasmussen på tlf. 40414399 eller mail; esr@dbr.dk.