Hvor meget er en brugt Ferrari værd?

Dom sætter fokus på værdiansættelsen af sjældne køretøjer, det vil sige dem, hvor der ikke findes annoncer på tilsvarende biler.

En selvanmelder anmeldte i april 2017 en Ferrari fra 1987 til en handelsværdi på 1.037.000 kr. inkl. registreringsafgift svarende til en afgiftspligtig værdi på 423.719 kr. og en beregnet registreringsafgift på 616.652 kr.

Selvanmelderen havde søgt efter annoncemateriale for Ferrari med benzinmo­tor i data fra Bilinfo uden held. Der fandtes ganske enkelt ikke andre på tidspunktet til salg i Danmark.

SKAT (nu Motorstyrelsen) udtog bilen til kontrol. SKAT fastsatte Ferrariens afgiftspligtige værdi på baggrund af en skønnet handelsværdi på 1.800.000 kr., svarende til en afgiftspligtig værdi på 717.790 kr. og en registreringsafgift på 1.035.750 kr.. Dette resulterede i en forhøjelse af registreringsafgiften på 419.063 kr.

Selvanmelderen klagede til Motorankenævnet, der gav SKAT medhold. Ankenævnet mente ikke, at der var grundlag for at ændre handelsværdien på 1.800.000 kr. 

Byrettens afgørelse

Selvanmelderen var fortsat uenig med SKAT, og indbragte derfor sagen for byretten. I retssagen blev der indhentet en vurdering af handelsværdien fra en uvildig skønsmand. Skønsmanden vurderede, at bilen havde en teoretisk handelsværdi på 1.200.000 kr. i april 2017. Skønsmanden vurderede også, at der ikke fandtes et egentligt dansk marked for denne bilmodel indeholdende registreringsafgift, på grund af mulighederne for periodevis betaling af registreringsafgift ved leasing. Et rent salg var ganske enkelt ikke attraktivt. 

Byretten påpegede, at Motorankenævnet som følge af sin sammensætning og funktion havde en sær­lig sagkundskab og en erfaring ved vurdering af køretøjer, hvorfor der kræves et sikkert grundlag for at tilsidesætte Motorankenævnets afgørelse. 

Byretten afgjorde derefter, at der ikke var påvist fejl ved Motorankenævnets værdiansæt­telse på 1.800.000 kr. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte denne, hvorfor handelsværdien på 1.800.000 kr. fortsat var gældende.

Selvanmelderen har imidlertid anket sagen til Vestre Landsret, hvorfor det endelige punktum ikke er sat i sagen.

En problematisk afgørelse

Byrettens afgørelse efterlader et ubehageligt tomrum for retssikkerheden. 

Når der i et retssag indhentes en sagkyndig erklæring, der skal udtale sig et et eller andet - som i sagen her; en teoretisk handelsværdi - så må udgangspunktet være, at retten støtter sig til netop denne, uafhængige, vurdering. Her skal man huske, at parterne i fællesskab har været enige om, hvem, der skulle udpeges som skønsmand, og hvilke spørgsmål, der skal stilles. 

Når en byret, som her, helt vælger at se bort fra en sådan erklæring og uden videre afgør sagen ud fra, at der ikke er fejl ved det skøn, en offentlig instans har foretaget, så er det utrygt. For det er netop et skøn - og her er tallene så voldsomme, så det absolut ikke er ligegyldigt, hvor skønnet ender. Et skøn vil i øvrig aldrig kunne være fejlagtigt; det er jo netop kun et skøn. 

Hvad mere er: Står afgørelsen ved magt, så må selvanmelderen forvente en straffesag for groft uagtsomt at have skønnet forkert. 

På det grundlag afventes Landsrettens afgørelse med spænding. Den forventes tidligst at falde i 2024. 

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer så kontakt advokatfuldmægtig, Rasmus Hjelmer Hansen på tlf. 22924399