Den 12. oktober 2022 kl. 12.00 kom den længe ventede afgørelse fra Højesteret om beslaglæggelse af en leaset bil, der havde været anvendt til vanvidskørsel.
I både by- og landsret havde leasinggiver – ejer af bilen – tabt sagen; Volvoen skulle beslaglægges med henblik på konfiskation. For Højesteret skulle sagen – og loven – stå sin endelige prøve.
Leasinggiver gjorde gældende, at beslaglæggelsen ikke skulle opretholdes, fordi der var tale om atypisk vanvidskørsel med kun en meget lille hastighedsoverskridelse (103 km. i 50 km-zone). Derudover kunne leasinggiver efter egen opfattelse ikke havde kunnet forudse, at bilen ville blive brugt til vanvidskørsel, og at det derfor ville være urimeligt indgribende overfor leasinggiver.
Anklagemyndigheden fastholdt på sin side, at når leasinggiver kunne rejse sit økonomiske erstatningskrav mod føreren, så var beslaglæggelsen lovlig og skulle opretholdes.
Højesteret vurderede – med afsæt i et EU-charter om grundlæggende rettigheder (herunder ejendomsrettens ukrænkelighed) – at der VAR hjemmel i EU-retten til at indføre tredjemandskonfiskation, hvis målet for indførelsen var foreneligt med anerkendte interesser eller beskyttelse af andres rettigheder og friheder. Det var tilfældet for de indførte regler, og derfor var der ikke noget til hinder for, at beslaglæggelse blev opretholdt i medfør heraf.
Derudover vurdere Højsteret – med afsæt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – at der også heri var hjemmel til den danske lov.
Når leasinggiver herefter ikke havde dokumenteret, at det var udsigtsløst at hente værdien af bilen hjem fra føreren – han havde ovenikøbet udtalt, at han formentlig ville være i stand til at betale – så skulle beslaglæggelsen opretholdes.
Afgørelsen fra Højesteret har været længe ventet – og med rette. Desværre viser den, hvad alle bilejere frygter mest – nemlig at beslaglæggelse med henblik på konfiskation ikke bare er et udgangspunkt; det er et facit.
I Dansk Bilbranceråd opfordrer vi derfor fortsat til at udvise omhyggelighed med vurdering af billejere – både de, der skal leje i kort tid, og de, der skal leje i længere tid. Selvom tro- og loveerklæringerne afvises over en kam fra de danske domstole, så er det alligevel et godt signal at sende til sine lejere om, at man er opmærksom på problematikken.
Får du en sag, er det vigtigt hurtigst muligt at rejse et krav mod føreren; for Højesterets kendelse cementerer, at det skal være afgjort – og klart – at det er umuligt at få erstatning hjem fra føreren.
Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt Johanne Berner på jbh@dbr.dk eller telefon 22415103.