Skattestyrelsen har udarbejdet nye vejledninger på de områder, de kan se, virksomhederne især er i tvivl om. Det handler om skat for lejede eller ansatte udlændinge, og om en udlænding kan betragtes som selvstændig frem for ansat.
Hvis du som dansk virksomhed lejer en medarbejder, der bor i udlandet og har en udenlandsk arbejdsgiver, skal medarbejderen betale skat efter reglerne om arbejdsudleje. Skattestyrelsen oplever, at reglerne om arbejdsudlejebeskatning kan være svære at tolke. Du kan læse mere om reglerne her: skat.dk/arbejdsudleje
Skattestyrelsen oplever også, at arbejdsgivere ofte fejlagtigt betragter udenlandske lønmodtagere som selvstændige erhvervsdrivende. Bliv klogere på det i Skattestyrelsens vejledning: Selvstændig erhvervsvirksomhed, afgrænsning over for lønmodtagere
Vil du vide mere om, hvordan du kan give dine udenlandske medarbejdere en god skattestart i Danmark, er der gode råd her:: skat.dk/udenlandske-medarbejdere