Den tyske regering har med stort flertal afvist et forslag fra oppositionspartiet De Grønne om at indføre generelle hastighedsgrænser på de tyske motorveje.
Tilhængere hævder, at begrænsninger af hastigheden er godt for trafikafvikling, sikkerhed og forurening. Modstanderne siger kort og godt, at forslaget er meningsløst.
Forslaget gik ud på at indføre 130 km/t som den højeste hastighed, der måtte køres steder i Tyskland. Som mange ved, så er der stadig hos vores store nabo i syd fri hastighed på mange motorvejsstrækninger.
Ifølge ADAC, den tyske pendant til FDM, er der fri hastighed på omtrent 70 procent af de tyske motorveje.
En så liberal lovgivning for så vidt at køre stærkt findes ingen andre steder i Europa.
Ud af 631 afgivne stemmer var de 498 imod forslaget, hvorfor forslaget altså blev afvist med et overvældende flertal. Alle stemmer fra det højreorienterede parti AfD og det erhvervsvenlige parti FDP var imod forslaget.