Audi har snydt myndigheder og forbrugere med ulovlig software, der giver et alt for rosenrødt indtryk af bilernes udledning af skadelige udstødningsgasser, og Audi er langt fra den eneste bilproducent, der har gjort i nælderne.
Den verdensomspændende svindelsag, der hurtigt fik tilnavnet Dieselgate tog sin begyndelse helt tilbage i 2015, da amerikanske myndigheder som de første afslørede, at Volkswagen havde installeret snydesoftware i hundredtusinder af sine biler.
Softwaren betød, at når bilernes forureningsniveau blev testet i et laboratorium, gav det et langt mere fordelagtigt billede af udledningen af skadelige stoffer, end når bilerne bevægede sig ude i den virkelige verden.
Anklagesagen mod Audi blev indledt torsdag i sidste uge i U.S. District Court i Detroit. En talsmand for retten sagde, at høringer i sagen endnu ikke er blevet fastlagt.
Anklaget er de tyske statsborgere Richard Bauder, tidligere leder af Audis dieselmotorudviklingsafdeling, Axel Eiser, tidligere leder af Audis motorudviklingsafdeling, Stefan Knirsch og Carsten Nagel, leder af Audis motorregistrering. Knirsch ophørte som Audis chef for teknisk udvikling i 2016.
Mere præcist skal de fire have været med til at designe og siden godkende fem Audi-modeller og en enkelt Volkswagen med den samme dieselmotor på 3,0 liter: Audi Q5 og Q7, der blev bygget fra 2009 til 2015, Audi A6, A7 og A8L bygget mellem 2014 og 2015 og endelig Volkswagen Touareg fra 2009 til 2015.
Under arbejdet med at designe dieselmotoren har de fire chefer ifølge anklagemyndigheden været direkte ansvarlige for at installere den snydesoftware, som senere blev opdaget.
Det skriver flere internationale medier, heriblandt Automotive News. Den amerikanske avis Detroit News skriver, at hver enkelt tiltale kan give op til 20 års fængsel i USA.
Den verdensomfattende snydesag tog sin begyndelse helt tilbage i 2015, da amerikanske myndigheder som de første afslørede, at Volkswagen havde installeret snydesoftware i hundredtusinder af sine biler.
Softwaren betød, at når bilernes forureningsniveau blev testet i et laboratorium, gav det et langt mere fordelagtigt billede af udledningen af skadelige stoffer, end når bilerne bevægede sig ude i den virkelige verden.