Fart over feltet til Copenhagen Historic Grand Prix

DC3-raceren til velgørenheds-begivenheden Race for Riget med Milan Rytter som kører.

Der var fart over feltet da lærlingeracingteamet Touringcar Academy – Tun Din Fremtid skød anden del af racingsæsonen i gang til dette års Copenhagen Historic Grand Prix i København.

Der er fuld gang i racingsæsonen og promoveringen af Tun Din Fremtid kampagnen igen her efter en velfortjent sommerferie. Dansk Bilbrancheråds lærlingeracingteam Touringcar Academy – Tun Din Fremtid har netop startet motoren og skudt andel del af racingsæsonen i gang til dette års Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP) i København i forrige weekend.

Begge Tun Din Fremtid-racebiler var i aktion og på banen til CHGP. DS3'eren deltog igen i år i velgørenhedsløbet ”Race for Riget” med Milan Rytter som kører og TCR-raceren kørte med storebror Silas Rytter bag rettet i motorløbet.

Silas Rytter kørte et helt igennem fantastisk godt løb, og vandt U25. Silas Rytter lå generelt på nogle super hurtige tider og fine placeringer og afsluttede finaleheatet med en 6. placering. 

Utrolig flot, hans meget korte erfaring som racerkører i TCR taget i betragtning, kombineret med de meget garvede modstandere, som han er oppe imod.

80.000 kr samlet ind til Race for Riget

DS3’eren, med Milan Rytters som kører, fik samlet HELE 80.000kr ind i donationer til Børneungeprogrammet på Rigshospitalet gennem velgørenheds-begivenheden Race for Riget. Racerholdet er enormt stolte over at have samlet så stort et beløb ind, der går ubeskåret til børneungeprogrammet, og sidste års flotte resultat på 60.000 kr. blev endda slået med hele 20.000 kr. ekstra oven i!

Dansk Bilbrancheråd, Tun Din Fremtid og Din Biladvokat støttede, ligesom som sidste år, med nogle rigtig flotte donationer, og fra racerholdet skal der lyde en kæmpe tak til dem og de andre sponsorer. Tak for de mange donationer, som gjorde det muligt for vores fantastiske mekanikerlærlinge og vores Tun Din Fremtid-racere, at samle så mange penge ind!

Meget mere ræs

I den kommende weekend (d. 19-20. august) kører racerbilerne igen. Så kom ud og besøg os og husk, at du nu kan følge med direkte på DR-TV, hvor man kan se TCR- løbene med Silas Rytter og Tun Din Fremtid-raceren direkte i aktion.

Inden længe udsendes der desuden en invitation til alle Dansk Bilbrancheråds medlemmer med et helt særligt VIP-sponsor-arrangement, til det vigtigste løb af dem alle, nemlig den store finale i begge løb. Løbet er den d. 1. oktober og invitationerne udsendes snarest, men sæt kryds i kalenderen allerede nu, så du også kan opleve suset fra racerløbene.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulent Lucas Hultgren på lht@dbr.dk eller tlf. 30200848.