Få tilskud til privat rådgivning på 50.000 kr.

Snart kan du søge om midler til privat rådgivning på op til kr. 50.000 hos SMV:Digital, for at komme i gang med virksomhedens digitale løsninger.

Drømmer du om bedre overblik og mere simple arbejdsgange i din virksomhed? Skal 2024 være året, hvor du får bedre styr på din digitale sikkerhed? Eller året hvor du når ud til nye kunder og markeder via en online markedsplads eller e-eksport? Eller noget helt fjerde?

Snart kan du søge om et tilskud på 50.000 kr. til en privat rådgiver, der kan hjælpe dig med at afklare behov i din virksomhed, beskrive digitale løsninger på markedet og rådgive dig om implementering af digitale løsninger indenfor lige netop det område, som er relevant for dig. 

Puljen åbner for ansøgninger 29. januar 2024 og du kan udfylde din ansøgning online fra 15. januar.

Læs mere her om Tilskud til privat rådgivning på 50.000 kr. 

Det kan du få rådgivning til

Du kan få rådgivning til at afklare, hvilke løsninger, der er relevante for at løse din konkrete udfordring, eller om det projekt, du har i tankerne, vil være en god investering.

Du kan også få hjælp til implementering af en digital løsning, så du er sikker på, at du kommer helt i mål med dit projekt.

Tilskuddet kan fx anvendes inden for: 

  • Digital administration og økonomistyring (bogføring, e-fakturering, bilagsscanning, løn og lign.)
  • Digital sikkerhed
  • Systemintegration
  • Produktionsoptimering 
  • Indsamling og anvendelse af data, herunder dataetik
  • E-handel, online markedspladser og e-eksport

Bemærk at tilskuddet kun er til rådgivning og ikke kan bruges til udførende aktiviteter som f.eks. kommunikationsarbejde eller udgifter relateret til udformning af ansøgningen.

Henvendelse

Har du kommentarer eller spørgsmål til artiklen, da kontakt Dansk Bilbrancheråds kommunikationschef Majbrit Berthelsen på tlf. 40184884 eller mb@dbr.dk.

Har du spørgsmål til SMV:Digital er du altid velkommen til at kontakte dit lokale Erhvervshus, hvor du kan få personlig sparring om dit projekt eller ansøgning.