EUC Nord afholder ladestanderkursus i samarbejde med elbilspecialister

Morten David og Mads Poulsen er ankermænd på ladestanderkursus hos EUC Nord og AUC.

EUC Nord afholder et lidt anderledes ladestander-kursus i efteråret i samarbejde med Autobranchens Udviklingscenter i Frederikshavn.

I efteråret afholder EUC Nord i samarbejde med Autobranchens Udviklingscenter et ladestanderkursus i Frederikshavn.

Der har været gang i ladestanderkurserne rundt omkring i Danmark i det forløbne år. Nu melder EUC Nord sig på banen med en kursus, hvor man også får læring af undervisere fra Autobranchens Udviklingscenter, der er en af Danmarks førende specialister i elbiler med fokus på innovation, moderne teknologi og installationer.

Kurset består af en AMU-del på 1 dag samt en dag hos AUC i Frederikshavn, hvor man går i dybden med ladeteori, teknik samt servicering af ladestandere og elbiler.

Mere end de sædvanlige ladestanderkurser

Kurset er blevet udviklet af el-faglærer Morten David, EUC Nord og faginstruktør Mads Poulsen, AUC. Morten fortæller, at det var over en kop kaffe på et fællesmøde at de to fik idéen til et lidt mere udførligt kursus end blot 1 dags AMU. Derfor tilføjede de en ekstra dag, hvor kurset foregår hos AUC og med AUC-lærere.

- Kurset henvender sig til alle professionelle operatører som skal sætte ladestandere op i private hjem og på offentlige steder. Men vi synes også det henvender sig til elbilsælgere, elektrikere der skal opsætte og servicere ladestandere samt mekanikere, der arbejder med elbiler.

Mads Poulsen supplerer:

- Jeg synes, det er et stærkt kursustilbud, som absolut tilbyder mere end de sædvanlige ladestanderkurser. Vi hos AUC kan mange ting og vi kan helt sikkert give en viden om elbiler og ladestandere, som man ikke kan få andre steder. Det handler om fremtidens kompetencer og her kan vi klæde folk rigtigt på.

Sted og tid

EUC Nord starter nye hold op i oktober 2022: D. 3. og 4. oktober samt d. 10. og 11. oktober.

Henvendelse

Tilmelding og yderligere information hos kursussekretær Tanja Pilgård, tlf. 7224 61414, tpi@eucnord.dk.

Prisen for 2 dages kursus er kr. 1.975,-. EUC Nord hjælper gerne med indkvartering på lokale hoteller til kr. 760,- pr. overnatning pr. person.