Et BRAG af en sæsonafslutning!

Mekanikerlærlinge og racer-kører Silas Rytter (th) og Milan Rytter (tv) samt DBR Roskildes mekanikerlærlinge i baggrunden

Tun Din Fremtids lærlingeracingteam, Touringcar Academy – Tun Din Fremtid, afsluttede TCR- og DS3-ræcingsæsonen med et brag i søndags til DM Finalen, hvor Dansk Bilbrancheråd samtidig afholdt sponsorarrangement og en lærlingetur. Det blev til banerekord, sølvpokal og næsten 1 mio. visninger af teamets mekanikerlærling på TikTok.

Alle interesserede medlemmer af Dansk Bilbrancheråd var indbudt til et festligt sponsorarrangement i søndags for at følge finalen i TCR og DS3-cuppen.

Samtidig havde Roskildes lokalforeningen og lokalformanden Rene Dybæk arrangeret en fremragende lærlingetur for en lærlinge i DBR Roskilde, som også havde en spændende og interessant dag på Jyllandsringen.

Rigtig mange medlemmer og hele 16 lærlinge mødte op på finaledagen for at overvære Tun Din Fremtids fantastiske lærlingeracingteam, som består af de fremragende rollemodeller og mekanikerlærlinge, som kampagnen også bruger i sin markedsføring.

Banerekord og sølvpokal

Det var en rigtig god og spændende dag, der bød på både lækker mad, rundtur og oplæg hos kørere og lærlinge, et kig på bilerne og oplæg fra én af bagmændene bag teamet.

Sidst men ikke mindst bød weekenden på et brag af intense finaleraces, hvor Milan Rytter slog banerekord i DS3’eren, og storebror Silas Rytter afsluttede TCR-sæsonen med en flot sølvpokal i U25-mesterskabet. 

Dansk Bilbrancheråds lærlingekonsulenten Lucas Hultgren udtaler;

Det var en fantastisk god dag, hvor medlemmerne hyggede sig, og hvor de var rundt og se både biler og kørere, men vigtigst - og hovedårsagen til, at vi er gået ind i dette samarbejde - så fik de mødt vores pragtfulde unge mekanikerlærlinge og rollemodeller, der er hjørnestenene i Tun Din Fremtid-kampagnen.

Herudover havde Rene Dybæk fra DBR Roskilde lokalforening taget initiativ til og arrangeret en super god lærlingetur, hvor de dygtige unge mekanikerlærlinge i Dansk Bilbrancheråd virkelig kunne få en spændende og inspirerende dag.

Begge arrangementer er helt sikkert noget, Dansk Bilbrancheråd vil arbejde videre med og gentage.

Næsten en million visninger på TikTok! Èn viral bombe af dimensioner!

På dagen producerede teamet en video til kampagnens TikTok profil, som det er er gået udover al forventning med i antal visninger, likes og nye følgere!

I skrivende stund er videoen nu oppe på over HELE 953.000 visninger. Så godt og vel en lille million brugere har set videoen, og det må siges at være en succesfuld video, der i dén grad er gået viralt! Noget der glæder Lucas Hultgren, som afrunder med; 

Dagen er en fantastisk måde at afslutte en rigtig god racingsæson på - både når det kommer til resultater på banen, men så sandelig også, når det kommer til vores markedsføring gennem Tun Din Fremtid kampagnen med medieomtale, medlemspleje, synlighed og aktivitet på de SoMe. For det er jo dét, som det hele handler om - at skabe indhold, som fanger de unge, og får dem gjort interesseret i branchen.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, kontakt her lærlingekonsulent Lucas Hultgren på mail lth@dbr.dk eller tlf. 30200848.