Erhvervsskoler styrkes - måske - med milliardbeløb

Regeringen har afsat 1,5 mia. kr. til at styrke erhvervsuddannelserne og 0,5 mia. kr. til folkeskolerne de næste fire år. Øgede investeringer, valgfag på erhvervsskolerne og erhvervsskolelærere på folkeskolen skal være med til at styrke elevernes interesse og kendskab til erhvervsuddannelserne.

Det er rigtig godt nyt, at regeringen i sit nye udspil ’Fra folkeskole til faglært’ blandt andet har valgt at styrke folkeskolens fokus på erhvervsuddannelserne. Det er der i den grad brug for. I SMVdanmark mener vi dog, at man bør være mere konsistente i støtten til erhvervsuddannelserne og fjerne omprioriteringsbidraget. Det ville give en større effekt og sikre fagligheden.

- Vi kunne næsten selv have skrevet oplægget. Det ser rigtig godt ud. Eleverne i folkeskolen skal have rettet deres interesse mod erhvervsuddannelserne i langt højere grad end i dag, derfor er det glædeligt, at man har valgt at investere i en række forskellige initiativer for at højne interessen og øge prestigen. Vi er dog skuffede over, at de 2 pct. årlige besparelser, det såkaldte omprioriteringsbidrag, ikke er blevet fjernet, så vi er spændte på, hvor mange penge der reelt kommer ud at arbejde på erhvervsskolerne, udtaler SMVdanmarks uddannelsespolitiske chefkonsulent Dorte Kulle.

Et bluffnummer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde flere gange i løbet af pressemødet sagde, at erhvervsskolerne netto ender med at få flere penge.

Oppositionen har ikke meget tilovers for udspillet:

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder det ligefrem et bluffnummer, at regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne.

- Det er jo bluff, at man gennem tre år har kørt et omprioriteringsbidrag og vil fortsætte med det, og så går ud og sælger - fordi der snart er valgkamp - at man vil tilføre erhvervsuddannelserne flere penge. Samlet set vil erhvervsuddannelserne have mindre at drive erhvervsuddannelse for, siger Mette Frederiksen til Ritzau.

Lagt sammen med omprioriteringsbidraget - en betegnelse for årlige besparelser på to procent - betyder det ifølge Socialdemokratiet, at erhvervsskolerne faktisk ikke får flere penge, hviket altså er det modsatte af, hvad statsministeren siger.

Styrkelse af den faglige stolthed

Øgede investeringer i faglokaler, værksteder og udstyr er blot nogle af de initiativer, der vækker begejstring.

- Der er mange gode initiativer i regeringsudspillet. Ideen med at styrke folkeskolelærernes praksisfaglighed, have valgfag på erhvervsskolerne og have erhvervsskolelærere til at undervise i folkeskolen vil gøre den mentale afstand for mange folkeskoleelever langt mindre, end den er i dag. En del af problemet er, at alle kender gymnasiet, men få kender erhvervsuddannelserne, så det er glædeligt, at der bliver gjort op med automatvalget, så alle nu bliver udfordret på deres uddannelsesvalg og skal erklæres egnet til en erhvervsuddannelse, udtaler Dorte Kulle.

Udover at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse er håbet også, at et nyt 10 ugers introducerende og afklarende grundforløb for voksne vil nedbringe frafaldet blandt de voksne.