Er grundlovsdag en fridag?

Det er overenskomsten, der bestemmer, om dine medarbejdere har ret til en fridag grundlovsdag den 5. juni.

Har du overenskomst 

5. juni (grundlovsdag) er ifølge overenskomsten en hel fridag med betaling fra fritvalgskontoen. Dette gælder for timelønnede arbejdere og funktionærer. Lærlinge og elever skal have fri med normal løn.

Forlanges der arbejde udført på grundlovsdag, skal der betales tillæg for overarbejde i henhold til overenskomstens betalingstakster.

Har du ikke overenskomst

Grundlovsdag er ikke en officiel helligdag, men en helt almindelig arbejdsdag, så hvis du ikke har overenskomst, er grundlovsdag en arbejdsdag for timelønnede arbejdere og funktionærer. Der skal ikke betales overarbejdsbetaling. 

Dog skal man respektere kutyme, hvis man i flere år har holdt fri enten som en hel fridag eller en halv fridag på grundlovsdag.

Husk at lærlinge og elever altid er omfattet af overenskomst og derfor har de ret til en fridag med almindelig løn.

Se reglerne i skema-form i vedhæftet dokument nederst.

Spørgsmål og rådgivning

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds personalejuridiske hotline – Mille Vollmer tlf. 30 14 52 06 eller e-mail mv@dbr.dk.