De dygtigste svende kommer fra Skjern

Screendump: TV2 Midtvest
Jenniefer Bjerring fra Slagelse har også valgt at tage sin mekanikeruddannelse i Skjern, efter at underviser Kenneth Brændgaard havde fortalt hende om skolen.

På 15 år er Skjern Tekniske Skole gået fra at være en af de mindste i landet til nu at være en af de største. De sidste tre år er antallet af elever vokset med 25%, og i 2019 blev 341 uddannet som mekanikere fra skolen. 

Bedste gennemsnit nogensinde

I december sidste år stod skolens hold af nyuddannede svende bag landets højeste karaktergennemsnit for svendeprøver – nogensinde. Det var på 11,08.

Se TV2 Midtvests videoindslag fra Skjern Tekniske Skole.

Usædvanligt engagement

Ifølge flere af de elever TV2 Midtvest har talt med, så er der altid nyt udstyr, nye biler og de rigtige testere på værkstederne, og det tæller. Og så er undervisernes engagement i eleverne ifølge eleverne langt ud over det sædvanlige.

-  Lærerne heroppe er rigtigt engagerede og energifyldte. De er sådan nogle drengerøve ligesom os, der godt kan lide at gå ind i det og rode i egen bil, fortæller mekanikerelev Martin Boye til TV2 Midtvest.

Fakta om successen i Skjern

  • For 15 år siden var skolen en af landets mindste - nu er den en af de største.
  • På tre år er uddannelsen vokset med 25 procent, så der i 2019 var 341 elever, der uddannede sig til automekaniker i Skjern.
  • I 2019 km kun 33 procent af eleverne fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Resten af eleverne kommer fra resten af landet.
  • Mekanikerlinjen i Skjern er gået fra i 2015 at have 23 hold årligt. Lige nu har de planlagt frem til 2024, hvor der kommer 43 hold. Også skolehjemmet skal udvides, så der bliver plads til de mange elever, der kommer langvejs fra.
  • I december 2019 afsluttede holdet sine svendeprøver med Danmarks højeste gennemsnit nogensinde. Det lød på 11,08.