Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde 2024

Dansk Bilbrancheråds repræsentantskabsmøde 2024 blev afholdt i Messecenter Herning Kongrescenter, hvor de delegerede fyldte salen og bød ind med gode spørgsmål og debatter.

Fredag d. 27. september afholdt Dansk Bilbrancheråd repræsentantskabsmøde, hvor lærlinge fyldte dagen og hvor to nye medlemmer blev valgt ind i hovedbestyrelsen.

Der var fyldt i salen i Messecenter Herning Kongrescenter, da Dansk Bilbrancheråd afholdt repræsentantskabsmøde, hvor årets gang blev gennemgået og fremtiden debatteret af de delegerede medlemmer. 

Specielt lærlinge fyldte snakken, og således kunne landsformand Henrik Pedersen i den mundtlige beretning fortælle om, hvordan Tun Din Fremtid-kampagnen, som Dansk Bilbrancheråd støtter, har en effekt, da flere unge i en årrække har søgt ind som mekaniker, og det seneste år med en status Q, mens andre brancher lider tab ved lærlingeoptaget. Det er flot.

Oplæg fra Tun Din Fremtid

Næstformand Henrik Hansen uddybede Tun Din Fremtids arbejde og viste konkret på slides, hvor gode resultater kampagnen har opnået, bl.a. ved hjælp af Dansk Bilbrancheråd og flere af Dansk Bilbrancheråds lokalforeninger. 

Meget af Dansk Bilbrancheråds arbejde for at tiltrække flere unge til branchen er gennem kampagnen Tun Din Fremtid og senest også gennem Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) rollemodelsprogram. Her er rollemodellerne lærlinge eller unge svende, som holder oplæg ude på folkeskolerne om erhvervsuddannelserne. 

En lærling, som både er rollemodel og med på Tun Din Fremtid-kampagnens racing-mekaniker-hold, er lærling Sebastian Rasmussen, som er lærling hos medlem Undal Autoservice. 

For at fortælle om hans arbejde for at fremme interessen for mekaniker-faget holdte Sebastian et kort oplæg, hvor man fornemmede hans talent for at vise det bedste ved branchen. Tak for det, Sebastian.

To nye i bestyrelsen

Efter beretningen, oplæggene om Tun Din Fremtid og de gode debatter, var der valg til bestyrelsen. 

To mangeårige medlemmer af bestyrelsen modtog ikke genvalg. Det var Torkild Møller Jensen fra DRB Thy-Mors og Jens Christiansen fra Vestsjællands Bilbrancheforening. 

Ind i bestyrelsen blev i stedet valgt henholdsvis Jakob Halkjær fra DBR Thy-Mors og Per Rasmussen fra Kalundborgs Autoværksteder. 

Tillykke med valget til de nyvalgte og tak for mange gode år til de afgående bestyrelsesmedlemmer. 

Som afrunding på en god dag med debatter og networking holdte DNA-forsker Eske Willerslev foredrag om hans rejser og opdagelser. 

Næste års repræsentantskabsmøde bliver afholdt af DBR Vejle, hvilke rådet ser frem til.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på tlf. 40184884 eller mb@dbr.dk

Alt i alt en god dag, hvor fremtiden ser lysere ud end for år siden, men stadig med nødvendigheden af, at vi lægger os i selen for at sikre fremtidens arbejdskraft.

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på tlf. 40184884 eller mb@dbr.dk.