Dansk Bilbrancheråd og Tun din Fremtids lærlingeracingteam, Touringcar Academy, fortsætter samarbejdet og ser frem til endnu en god sæson med seje præstationer fra racerteamet og de dygtige mekanikerlærlinge, så endnu flere unge kan blive interesseret i faget!
Foreningen Tun din Fremtid har haft stor succes med at inkludere racingholdet Touringcar Academy og holdets mekanikerlærlinge i kampagnen for at få flere unge interesseret i mekanikerfaget. Baseret på forrige års gode resultater har Dansk Bilbrancheråd derfor valgt at forlænge kontrakten med Touringcar Academy, så Tun din Fremtid fortsat kan benytte racingholdet til at skabe interesse for mekanikerfaget og tiltrække flere unge til branchen.
Året 2023 bød på mange spændende øjeblikke. Både Silas Rytter og Milan Rytter har vist kæmpe resultater på banen sidste år i hver deres Tun din Fremtid-racer.
Milan Rytter i kampagnens DS3-bil, hvor han slog flere banerekorder trods for uheldigheder på banen. Silas Rytter i kampagnens TCR-bil, hvor han vandt guld i sommer på Ring Djursland.
DASU har fået øjnene op for de super seje talenter, og Silas Rytter blev kåret som Årets Talent 2023 - en meget ærefuld og i den grad fortjent pris.
Der er rigtig mange gode grunde til netop en fornyelse af kontrakten efter den meget succesfulde sæson i år 2023!
Udover de seje præstationer af Silas Rytter og Milan Rytter på banen, så har de fire tilknyttede Dansk Bilbrancheråd-mekanikerlærlinge i den grad vist hvor store rollemodeller og dygtige mekanikere de er.
De fire lærlinge samt også Silas Rytter og Milan Rytter - der udover at kører bilerne også selv er mekanikerlærlinge hos et medlemsværksted - har nemlig igennem deres store og flotte resultater på banen samt fantastiske skills og håndværk til løbene, vist hvor inspirerende et fag og håndværk mekanikerfaget er, og vist de unge hvorfor DE også skal tune deres fremtid!
Formålet med racingteamet er netop at skabe opmærksomhed omkring uddannelse, og det er i den grad opnået.
Lærlingeracingteamet og de fantastiske rollemodeller og mekanikerlærlinge bliver, som tidligere nævnt, brugt som en afgørende del af Tun din Fremtid-kampagnens markedsføring, hvor de unges inspirerende historier bliver eksponeret. Både deres håndværksmæssige præstationer til selve løbene, såvel som deres interessante og vedkommende personlige historier fra dagligdagen som mekaniker.
Som eksempel kan nævnes, at denne mediestrategi og branding af de unge rollemodeller, i seneste sæson gav os et brag af en viral succes i form af en video på TikTok, der nåede langt over 1 mio. visninger!
2024 kan kun blive et fantastisk år for både kampagnen, markedsføring på de sociale medier samt for de dygtige rollemodeller.
Husk at du kan følge dem hele året på Tun din Fremtids SoMe platforme, på LinkedIn, TikTok, Facebook og Instagram!
Har du spørgsmål eller kommentarer da kontakt lærlingekonsulent Lucas Hultgren på lth@dbr.dk eller tlf. 30200848.