Dansk Bilbrancheråd, Danmarks største fællesskab for bilvirksomheder, er på plads på FTZ-messen i Odense Congress Center og byder nye medlemmer velkommen med et gratis prøvemedlemskab og branchens bedste priser på forsikringer og Autotaks-support.
Messen har åben:
Den 6. november Kl. 15.00 - 22.00
Den 7. november Kl. 13.00 - 22.00
Dansk Bilbrancheråds medarbejdere står klar på stand C-4026 i hal C til at fortælle om de mange fordele, der er for værksteder og andre bilvirksomheder ved at være medlem af landets største interesseorganisation inden for bilbranchen.
Også i 2019 deltager Dansk Bilbrancheråd på FTZ-messen i Odense med egen stand, og endnu en gang er der gode tilbud at hente hos de frie bilvirksomheders interesseorganisation.
- Det er ikke alle, der ved, at Dansk Bilbrancheråd er den danske bilbranches største interesseorganisation med tæt på 2.000 medlemmer fordelt på 33 lokalforeninger, fortæller rådets direktør Erik S. Rasmussen.
Direktøren tilføjer, at rådet har de juridiske muskler og politiske forbindelser til at gøre en forskel for landets bilvirksomheder.
Herudover tilbyder rådet medlemmerne at deltage i en række forskellige erfagrupper. Den sidste nye er gruppen for Opbyggere, men der er også grupper for Bilhandel, Karosseri og Tungvogne.
- Mange af FTZ’s tilknyttede værksteder er medlemmer hos Dansk Bilbrancheråd. Ved at deltage med en stand giver vi alle de besøgende mulighed for at sætte ansigt på os i sekretariatet. De kan få en snak og høre sidste nyt om, hvad vi har gang i, siger Erik S. Rasmussen.
På standen kan gæsterne hente foldere om erfagrupper og få tilbud på forsikringer af både bil og virksomhed, se eksempler på skilte og andet markedsføringsmateriale og få det sidste nummer af fagbladet Autobranchen.
Potentielle nye medlemmer kan på messen tegne sig for tre måneders gratis medlemskab og dermed få en smagsprøve på de mange muligheder heriblandt juridisk hjælp og Autotaks hotline.
På billedet ses Dansk Bilbrancheråds stand på FTZ-messen i Odense og rådets to kørende konsulenter Pia Egerskov og René Eriksen.