Et fald på svimlende 50 % har EUC Nord oplevet på optaget på grundforløb 2 på mekaniker-uddannelsen. 50 %!
Dette er et vink med en vognstang til branchen om for alvor at steppe op. Fokus må ændre sig fra et internt fokus om at skabe flere lærepladser, til et eksternt fokus på at skaffe flere lærlinge. Hvis tendensen fra det nordjyske skulle blive landsdækkende, så svarer det til, at kun 1.250 personer ville være i lære som mekaniker. Det er et skræmmende lavt tal – og der er jo ikke nogen, der siger, at det kun er de bedste, der så vælger mekaniker-uddannelsen til.
Det skrækscenarie, som vi nu står overfor – og ret akut – har været italesat af foreningen Tun din fremtid siden stiftelsen i 2018. Alle lokalforeninger under Dansk Bilbrancheråd har støttet op om kampagnen, der skal trække flere unge til netop mekaniker-uddannelsen, ligesom Dansk Bilbrancheråd og DBR Arbejdsgiverforening har støttet kampagnen. Foreningen har dog lidt under tilbageholdenhed fra de store sponsorer, der også på den lange bane skal leve af fremtidens mekanikere. Først nu – i august 2021 – har foreningen samlet nok midler sammen til at kunne lancere kampagnen. Men om det er for sent; det må fremtiden vise os. Gudskelov har erhvervsskolerne optag flere gange årligt.
Vil du støtte foreningens kampagne, så kan bidrag indbetales til foreningens konto i Nykredit; reg. nr. 8117 konto nr. 48 76 924.
Se kampagnen her: www.tundinfremtid.nu.
Indslaget fra TV2Nord kan ses her:KLIK HER