Bilforhandlernyt uge 45 - biler rettes fortsat ned i pris

Biler rettes fortsat ned i pris samtidig med, at der sælges mange brugte biler.

 

Der rettes fortsat en bred vifte af biler ned i pris. I sidste uge var der igen mange dieselbiler, der blev sat ned, men generelt blev de fire drivlinier (diesel, benzin, plug-in og el) alle prisjusteret i et højt antal, og samlet medførte det i alt 5.278 prisnedsættelser. Det højeste antal i de år, Bilbasen har leveret nøgletal.

Der er dog ikke tegn på, at markedet er gået i stå - tværtimod - liggedagene for de 50 mest omsatte biler er nede på 46 dage, og som Bilbasen beskrev i månedsrapporten for oktober i sidste uge, så sælges der fortsat rigtig mange brugte biler på det danske marked. 

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fire prissegmenter i uge 45

200.000 - 299.999 kr: 144 (108)*
300.000 - 399.999 kr: 218 (171)*
400.000 - 499.999 kr: 199 (152)*
500.000 - 599.999 kr: 205 (171)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 11.942 kr. ned.

I korte træk

Der var 722.000 besøgende i uge 45. Udbuddet steg til 64.600 biler i alt, liggedagene er 46 dage i snit. Der var 5.278 prisrettelser med 9.814 kr i snit i nedsættelse.

Webinar om "De Grønne Bilkøbere"

Bliv opdateret på "De Grønne Bilkøbere 2024" og deltag i Bilbasens webinar, der finder sted d. 22. november fra 10 til 11.
Omstillingen til elbiler er i fuld gang, og der sælges flere og flere eldrevne biler i Danmark - nye som brugte. Med forbrugerundersøgelsen "De Grønne Bilkøbere 2024", sætter Bilinfo og Bilbasen bilkøbernes forventninger til elbilerne under lup.

Hvorfor vælger folk at skifte til elbiler lige nu, og hvad er deres specifikke forventninger, når de anskaffer sig en elbil? Hvordan bør bilindustrien tilpasse sig for at imødekomme disse nye kundetyper, som i stigende grad er interesseret i at eje en elbil? Og ikke mindst, hvad adskiller de forbrugere, der allerede har købt en elbil, fra dem, der planlægger at gøre det på kort og mellemlang sigt? Du tilmelder dig her:
https://www.eventbrite.com/e/bilinfo-bilbasen-de-grnne-bilkbere-2024-webinar-tickets-741487698667?aff=oddtdtcreator