Bilforhandlernyt uge 40: Mens vi venter på afgiftsomlægningen

Selvom markedet umiddelbart ser stabilt ud, så sker der fortsat interessante bevægelser i de enkelte segmenter. Udbuddet af mikro- (især) men også minibiler er nu halveret på fire måneder. Og udbuddet er generelt formindsket med 25%.

Markedet er præget af massiv efterspørgsel på alt andet end ældre dieselbiler. Det ses bl.a. i trafikken på Bilbasen, hvor der var 760.000 besøgende i sidste uge.

Omsætningen på brugtbilmarkedet i september nåede 50.086 transaktioner, hvilket er 11% højere end i september 2019, og marginalt højere end august måned. Fra og med maj måned til og med september måned er der foretaget tæt på 260.000 transaktioner på brugtbilmarkedet, og det er aldrig set før.

I korte træk: Der var 760.000 besøgende i uge 36. Det er en stigning på 2,4% sammenlignet med ugen før. Udbuddet var stabilt på 54.400 forhandlerbiler, liggedagene faldt til 56 dage, og antallet af prisrettelser faldt med 19%.