Bilforhandlernyt uge 39: Elbilerne fortsætter prisfaldene

Der bliver fortsat sat ekstraordinært mange elbiler ned i pris.

I sidste uge blev 737 brugte elbiler rettet ned i pris med i gennemsnit 15.903 kroner. Det svarer til otte procent af det samlede udbud. Prisrettelserne sker i alle segmenter og blandt stort set alle mærker.

Vi offentliggør den komplette markedsrapport for september måned i starten af næste uge, men allerede nu kan vi afsløre at prisindekset for de brugte elbiler er historisk lavt med en værdi på 76,4, og dermed fortsætter prisfaldet på de eldrevne brugtbiler. Det er nu 12 måneder i træk, at de meget efterspurgte biler er blevet billigere.

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fire prissegmenter

200.000 - 299.999 kr: 99 (79)*
300.000 - 399.999 kr: 147 (98)*
400.000 - 499.999 kr: 179(160)*
500.000 - 599.999 kr: 158 (129)*
* antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 15.903 kr. ned.

I korte træk

Der var 727.000 besøgende i uge 39. Udbuddet steg til 61.900 biler i alt, liggedagene er 47 dage i snit. Der var 3.393 prisrettelser med 10.408 kr i snit i nedsættelse.