Bilforhandlernyt uge 38: Nu er der over 5.000 brugte elbiler til salg

Antallet af brugte elbiler, der sættes til salg, sætter ny rekord.

Nu er der over 5.000 elbiler til salg, herunder over 950 Tesla Model 3. Det store udbud og den vigende efterspørgsel har medført et højt antal prisrettelser på elbilerne. I sidste uge blev godt 600 elbiler rettet ned i pris. Se nedenfor i forhold til tre udvalgte prissegmenter.

Udbuddet steg igen til et snit for ugen på 54.800 biler. Liggedagene nåede op på 40 dage, og generelt blev der foretaget et højt antal prisrettelser.

Et udsyn til det tyske marked vidner om en lignende udvikling. Mobile.de melder på samme måde som Bilbasen om stigende udbud i almindelighed og for elbilerne i særdeleshed, og samtidig falder priserne på de udbudte elbiler. 

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i tre prissegmenter:

  • 300.000 - 399.999 kr: 86 (39)*
  • 400.000 - 499.999 kr: 152 (55)*
  • 500.000 - 599.999 kr  101 (51)*

* antal rettelser i ugen før

I korte træk

Der var 691.000 besøgende i uge 38. Udbuddet steg til 54.800 biler i alt, liggedagene steg til 40 dage i snit. Der var 2.322 prisrettelser med 9.172 kr i snit i nedsættelse.