Bilforhandlernyt uge 35 - Tendenserne fortsætter

Gennem hele august og ind i september har omsætningen på brugtbilmarkedet holdt et højt niveau. Det gælder også for uge 35. Og kort sagt, så er alle tendenser fra de seneste foregående uger fortsat. Det vil sige, at der antallet af besøgende holder et højt niveau på over 700.000 om måneden. Liggedagene er lave sammenlignet med forårets og sommerens. Udbuddet af elektrificerede biler stiger – især plug-in hybriderne. I sidste uge steg udbuddet med 180 biler. Men samtidig stiger interessen, så liggedagene holder sig nede. Udbuddet af de andre drivlinier er stabilt, men det er interessant, at udbuddet af ældre benzin- og dieselbiler stiger, mens udbuddet af nyere biler under 24 måneder falder.

I morgen udkommer månedsrapporten for august måned, og den viser høj omsætning, en markant stigning i prisindekset og det laveste antal prisrettelser for én måned i hele 2021 indtil videre.

I korte træk for uge 35: Der var 702.000 besøgende i uge 35, og holder et stabilt højt niveau. Udbuddet steg marginalt til 50.200 forhandlerbiler, liggedagene er på 53 dage i snit. Der var 1.638 prisrettelser med 8.711 kr i snit.

Markedsinput fra AUTOproff for uge 35, 2021:

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:

Uge 35 har været en travl uge for B2B salget. Prisindekset lå i sidste uge på indeks på 105, en smule under niveauet for uge 34 og udbuddet af B2B biler er faldet med yderligere 2 procentpoint i forhold til sidste uge til indeks 100. 

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:

Der er pres på alle led i kæderne for at skaffe brugte biler, og det kan være svært at finde nok. Det betyder at der handles mange biler over landegrænserne, hvilket går begge veje dvs. både ind og ud af Danmark. Der er fortsat stor søgning på opkøb af udenlandske biler. I B2B segmentet mærker vi stor fokus på at opkøbe hybrid og el biler på auktionerne. Det mærkes tidligere at der udleveres færre nye biler og dermed kommer der færre indbytningsbiler ind.

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:

Vi mærker en stigende aktivitet og fokus fra forhandlere, importører og platforme for at have et stærkt digital setup på C2B. Derfor er der fortsat stigende aktivitet i markedet og god kundetrafik, hvilket betyder at vores aktivitet på antallet af garantipriser ligger højt. Vi er derfor som i sidste uge oppe i et højt og stabilt indeks 137 for den forgangne uge.

August måned samlet

Der blev omsat lige så mange brugtbiler i august i år sammenlignet med august 2020. Niveauet var godt 51.000 transaktioner og 41.000 reelle handler. Dermed ligger det samlede antal transaktioner og reelle handler for året første otte måneder over 2020-niveauet. Der er altså fortsat udsigt til et rekordår på brugtbilmarkedet.

Under de høje omsætningstal gemmer der sig massive forandringer. Prisstigningerne er for alvor accelereret de seneste tre måneder, og siden marts måned er de nu steget fire procent. Samtidig er liggedagene på de mest eftertragtede biler rekordlave. I forhold til de elektriske biler, så stiger interessen fortsat i form af søgningerne på Bilbasen. De andrager nu over 20% af søgningerne, men udgør kun otte procent af udbuddet.

Men dieselbilerne er på ingen faldet i andel af brugtbilomsætningen. Antallet af transaktioner med dieselbiler i årets første otte måneder er med 137.000 transaktioner på samme niveau som i samme periode i 2020.