Bilforhandlernyt uge 35: Flere søgninger på dieselbiler

Nu stiger søgninger på dieselbiler, mens interessen falder for elbilerne. Antallet af søgninger af elbiler er faldet med godt 20 procent de seneste to uger.

Tendensen er klar. På trods af et øget udbud, så falder søgninger og visninger af elbiler i øjeblikket. og antallet af søgninger af elbiler er faldet med godt 20 procent de seneste to uger.

Andelen af det totale antal visninger på Bilbasen for elbiler har været tæt på 16% med en udbudsandel på 6,4%, men de seneste 14 dage er det faldet til 12,5% i en konstant tendens på trods af, at udbuddet er steget til 7,2% af forhandlerbilerne.

Det er en udvikling, som Bilbasen holder nøje øje med. Det er også værd at notere sig, at antallet af pris-opjusteringer på elbiler de seneste to uger har været det laveste i år.

Det modsatte er tilfældet for dieselbilerne. Her er søgninger og visninger steget med 11 procent de seneste to uger, og antallet af pris- nedjusteringer falder. 

Udbuddet

Udbuddet af brugte biler steg med 200 biler i sidste uge. Det er især elbilerne, der er steget i antal. Der blev i sidste uge oprettet 700 biler. Plug-in hybriderne er stabile i antal med godt 3.600 til salg. Nyere benzinbiler faldt igen i udbud.

I korte træk

Der var 727.000 besøgende i uge 34. Udbuddet steg til 52.300 biler i alt, liggedagene er nede på 38 dage i snit. Der var 1.082 prisrettelser med 7.197 kr. i snit i nedsættelse. Antallet af biler, der bliver sat op i pris faldt til det laveste niveau i år.