Uge 31 er på mange måder den sidste sommeruge, og det satte sit præg på omsætningen af brugte biler.
Alle nøgletal var stabile. Udbuddet af biler var det samme som i uge 30 lige på nær, at der var 100 flere brugte elbiler til salg.
Snart udsender Bilbasen sin markedsrapporter for juli måned, og de kan allerede nu konstatere, at priserne er fortsat opad i juli, om end ikke på samme niveau som i juni måned.
De ser generelt også et stigende antal prisjusteringer på de brugte elbiler, men ikke noget alarmerende.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i seks prissegmenter i uge 31
Nedsættelser
50.000 - 99.999 kr.: 40 (45)*
100.000 - 199.999 kr.: 108 (99)*
200.000 - 299.999 kr.: 98 (91)*
300.000 - 399.999 kr.: 112 (82)*
400.000 - 499.999 kr.: 121 (98)*
500.000 - 599.999 kr.: 97 (81)*
*antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 8.201 kr. ned.
I korte træk
Der var 419.000 consent-besøgende i uge 31. Udbuddet holdt niveau på 49.500 biler i alt, og liggedagene var 56 dage i snit. Der var 2.209 prisrettelser med 7.779 kr i snit i nedsættelse.