Udbudssituationen fortsætter med at være en udfordring for brugtbilmarkedet. Det presser priserne på de mest efterspurgte segmenter op. Det er især interessant, at for dieselbilernes nøgletal i forhold til søgninger pr. bil som liggedage og prisudvikling udviser stigende omsætning.
En gennemgang af markedssituationen i Europa tegner et lignende billede.
Det er samtidig værd at notere sig, at de subsidieordninger til elbiler og plug-in hybrid som vi kender det fra Tyskland og Frankrig nu er på vej i Schweiz, Italien, Spanien og andre europæiske lande – dog med forskellige præmisser.
Desværre er det min vurdering, at der på kort og mellemlang sigt ikke vil ske en forbedring af mulighederne for sourcing af biler til det danske og europæiske marked.
I korte træk: Der var 698.000 besøgende i uge 18, og dermed er niveauet fortsat højt. Udbuddet faldt en smule til 54.100 forhandlerbiler, liggedagene er på 56 dage i snit. Der var 2.101 prisrettelser med 9.183 kr i snit.
Markedsinput fra AUTOproff for uge 18, 2021:
AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
Prisindekset lå igen i sidste uge på indeks på 106, og udbuddet af B2B biler er faldet en smule i forhold til sidste uge udbud til indeks 107.
UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er fortsat god efterspørgsel efter brugte B2B biler, hvilket holder prisniveauet på et relativt højt niveau. Der mærkes et stigende fokus på at indkøbe plugin og elbiler fra vores udenlandske auktioner.
Skulle du endnu ikke have adgang til at købe disse biler er du naturligvis velkommen til at kontakt os på 82 303 505 eller på mail support@autoporff.dk
GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
De danske bilejere søger stadigt mere og mere ud og benytte sig af C2B vurderingerne på de portaler vi leverer til, og de vokser massivt i øjeblikket, og det har betydet en fortsat massiv stigning i antallet af forespurgte garantipriser. Vi er derfor som i sidste uge oppe i indeks 138 for den forgangne uge.