Bilforhandlernyt uge 17 - Rekordhøjt antal biler sættes op i pris

 

I en normal markedssituation sættes produkterne ned, jo længere de står til salg, men intet er normalt, og derfor er det ikke overraskende, at der i sidste uge blev sat et rekordhøjt antal biler op i pris på brugtbilmarkedet.

Konkret blev 918 biler ud af de omkring 50.000, der er til salg, sat op i pris. 

I øvrigt fortsatte de velkendte tendenser på brugtbilmarkedet. Udbuddet faldt ned under 50.000 biler, og liggedagene fortsætter nedad, så de nu er nede på 39 dage i snit for forhandlerbiler, der er under ni år gamle.

Det er især benzindrevne biler og elbiler, der falder i udbud. For elbilernes vedkommende gælder det, at der sættes et rekordhøjt antal til salg, men efterspørgslen er så massiv, at udbuddet falder alligevel.

I forhold til segmenter er udbuddet af relevante mikrobiler og MPV-modeller alvorligt presset.

I korte træk

Der var 705.000 besøgende i uge 17. Udbuddet faldt til 49.900 biler i alt, liggedagene er nede på 39 dage i snit. Der var 1.198 prisrettelser med 7.314 kr i snit i nedsættelse. Antallet af biler, der bliver sat op i pris, satte rekord.