Interessen for brugte biler er fortsat massiv, og antallet af besøgende på Bilbasen ligger således fem procent højere i forhold til 2021.
Der er desuden svage tegn på, at brugtbilmarkedets tilstand forbedres. For anden uge i træk stiger antallet af biler, om end det er en marginal stigning.
Men AUTOproff melder ligeledes om faldende priser på B2B-markedet, og det er første gang i 2022.
Meldingen er også, at udbuddet stiger. Samtidig holder de øvrige nøgletal sig i ro. Liggedagene er stabile, og antallet af prisrettelser det samme - både i forhold til prisnedsættelser og opjusteringer.
Eneste bekymrende note er i forhold til elbilerne, der er faldet 250 stk i udbud på én uge. Derfor har plug-in hybrider igen overhalet dem i antal til salg.
Der var 778.000 besøgende i uge 10, og interessen for brugtbiler holder et højt niveau i 2022. Udbuddet steg til 50.100 biler i alt, liggedagene er nede på 41 dage i snit. Der var 1.302 prisrettelser med 7.132 kr i snit i nedsættelse.
Markedsindsigter fra AUTOproff for uge 10 2022:
AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
For første gang i lang tid ser vi faldende priser på B2B markedet. Prisindekset for uge 10 faldt til indeks 106. Udbuddet af B2B biler lidt højere end i uge 9 på indeks 110.
UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er fortsat pres på alle led i kæderne for at skaffe brugte biler, men der mærkes en lille opbremsning i forhold til tidligere. Der er stadig færre biler på vej ind, da mange forhandlere har store uforløste ordreporteføljer. Der importeres fortsat rigtig mange biler, og vores crossboarder salg er nu på over 25%. Der er fortsat stor fokus på at opkøbe plug-hybrider og elbiler på auktionerne.
GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
Hvordan kommer priserne til at udvikle så de næste 4 måneder? Det er et spørgsmål vi vil arbejde meget med, når vi netop nu har set pristoppen af et rødglødende brugtvognsmarked.
Der er fortsat travlt, og med et stigende online-aktivitet fra forbrugere, som vil handle bil online. Derfor er der fortsat stigende aktivitet i markedet og god kundetrafik, hvilket betyder at vores aktivitet på antallet af garantipriser ligger højt. Vi er derfor som i sidste uge oppe i et højt og stabilt indeks 142.