Bilforhandlernyt - Slut med brugtbils året 2020 samt uge 1-2021

Så foreligger Bilbasens og Bilinfos månedsrapport for december måned, og dermed kan vi afrunde brugtbilåret 2020.

592.102 brugtbiltransaktioner.

440.567 reelle handler.

De to vigtigste nøgletal for brugtbilmarkedet satte alletiders rekord i 2020. Til sammenligning var der 550.488 brugtbiltransaktioner i 2019, og det reelle salg var 380.461 handler. Transaktionerne steg med 7,6%, men det reelle salg steg med 15,7%. Tag dernæst i betragtning, at nybilsalget faldet med 12,2%. Det vil samlet sige, at der var et massivt ryk mod de brugte biler i 2020, hvilket altovervejende skyldes corona-omstændighederne nationalt og internationalt.

Det er desuden værd at bemærke forholdet mellem udbud og efterspørgsel har sendt prisindekset for de brugte biler på rutsjetur i gennem 2020. Bunden blev nået i maj måned med en værdi på 86,6 (H1 2015=100), men derefter er steget for hver måned og nåede i december 91,8. For de enkelte segmenter har udsvingene været endnu. Største stigninger har der været i mikro-, SUV-, og MPV-segmenterne.

Kort om december måned 2020. Antallet af brugtbiltransaktioner i december var 18,2% højere end december 2019, og 10% lavere end omsætningen i november i år. Det var især i de to sidste uger af december , at omsætningen faldt.

Uge 1-2021

Antallet af besøgende på Bilbasen steg til 714.000 i sidste uge. Dermed tiltog interessen markant i niveau efter uge 53, den traditionelle juleuge. Der søges bredt og varieret i forhold til drivlinier, men der er et massivt fokus på el- og plug-in hybrider.

Der er et naturligt fokus på prisjusteringer efter den gradvise implementering af L129. Vi kan konstatere, at nu begynder bevægelserne i premium-segmentet at tage fart.

Vi opsamler som lovet data på prisudviklingen i de enkelte segmenter indeks 100 er lig med gennemsnittet for Q4 2020.

For biler i prisklassen 300.000 til 500.000 kr er prisindekset nede i 98,7, og for de plug-in hybrider i prisklassen er prisindekset 98,3.

I korte træk: Der var 714.000 besøgende i uge 1, dermed steg antallet af besøgende markant endnu en gang i uge 1. Udbuddet steg til 57.400 forhandlerbiler, liggedagene steg til 57 dage í snit, og antallet af prisrettelser – godt 2.200 steg ligeledes til normalt leje igen.

Markedskommentar fra Autoproff for uge 1 2021

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:

Prisindekset er faldet en smule fra sidste uges indeks 105 til indeks 103, primært med baggrund i at fald på de lidt større fuldafgifts premiumbiler som mærker effekten af offentliggørelsen af de nye priser på flere pluginhybridmodeller.

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:

Til trods for nedlukningen af fysiske kundemøder i butikkerne er der forsat et højt aktivitetsniveau. Selvom udbuddet af brugte biler er faldet en smule, så sælges der næsten lige så mange biler som det gennemsnitlige salg i Q4 2020, og der afgives mange bud.

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:

De danske forhandlere har været utrolig dygtige og hurtige til at omstille sig til at arbejde online med kunderne, vi er nu oppe på indeks 90 i antallet af forespurgte garantipriser, hvilket er utrolig flot, under disse omstændigheder.