Der er vinterudsalg på brugtbilmarkedet, da omsætning og salg i november er årets laveste.
I de seneste to måneder er priserne på brugte biler faldet med seks procent.
Det er især drevet af prisfald på eldrevne biler, men stort set alle segmenter er faldet i pris.
Mikrobilerne og MPV'erne er faldet marginalt, mens større biler og dyrere biler er faldet mest blandt de benzin- og dieseldrevne modeller, ligesom SUV'er er faldet mere i pris end stationcar-modeller.
Prisfaldene har desværre ikke medført øget salg af brugte biler. Omsætning og salg er i november måned årets laveste, og tendensen er bekymrende.
År til og med november er omsætningen faldet 6,2% sammenlignet med samme periode i 2021, men i de seneste tre måneder er faldet 10,9% sammenlignet med september, oktober og november 2021.